Thomas Nørgaard: Jeg har nydt hver eneste dag

B.93 ønsker cheftræner Thomas Nørgaard alt det bedste videre i karrieren. Thomas fortæller her om sine år i klubben med varme og kærlighed i stemmen.

 

Kommunikationsafdelingen har søndag formiddag talt med cheftræner Thomas Nørgaard, der gør klar til sit udenlandeventyr. Vi sender nu Thomas videre på sin tjekkiske rejse.

Thomas Nørgaard om sin tid i B.93 og sit nye udenlands eventyr

Først og fremmest TAK for to et halvt forrygende gode år med samarbejde også med os i Kommunikationsafdelingen, men i særdeleshed for dit virke i klubbens som cheftræner. Hvilke tanker gør du dig om den tid du har haft i klubben?

– Dét der først og fremmest falder ind er at jeg er helt vildt taknemmelig for de sidste 2 ½ år. Det er den klub, jeg forlader hvor jeg har investeret mest og haft den mest vidunderlige rejse som træner.

– Jeg kan helt ærligt sige, at jeg hver eneste dag jeg har kørt ind til Sporsløjfen, så har det været med smil på læben. Det har været sjovt at komme og jeg har glædet mig til hver eneste træning og kamp.

– Og så er det stolthed, der trænger sig på når jeg tænker tilbage på rejsen med holdet og klubben de seneste år. Jeg synes jeg kan aflevere holdet et rigtig godt sted. Vi er på et plateau nu, hvor vi kan komme videre og bygge på.

Hvordan vil du beskrive udviklingen i klubben og på 1. Herresenior siden januar 2020, hvor du tiltrådte?

– Jeg ser tilbage på nogle år, hvor vi virkelig har fået bygget på holdet og på kulturen i klubben.

– Nu synes jeg klubben har et fundament, hvor den kan tillade sig at drømme, og nok også lidt mere realistisk end tidligere. Der er gode folk i baglandet og i organisationen, som nu kan bringe faklen videre.

– Dem der har været i klubben meget længe har jo store forventninger og ønsker brændende lige som os i træner teamet og i administrationen, at vi kan tage de næste skridt. Som træner mærker man i den grad historiens vingesus i klublokalerne og de snakke, man har med folk på anlægget.

Højdepunkterne og rejsen undervejs

Er der nogle særlige højdepunkter, du tænker tilbage på? Hvad kommer især frem på nethinden?

– Det er jo klart, at der vil være nogle spillemæssige højdepunkter, der ligger lige for. En decemberaften i Farum, hvor vi slår AaB og de efterfølgende kampe, hvor vi udfordrer AGF.

– Jeg husker også tydeligt en magtdemonstration mod Middelfart på Østerbro Stadion, hvor vi i den grad fik alt til at gå op i en højere enhed og spillede dem ud af banen.

– Men så er der lige så meget de mange oplevelser, du får som fodboldtræner i en klub som B.93, som alle ikke nødvendigvis ser og oplever. Det daglige arbejde på træningsbanen, samarbejdet med de mange dejlige mennesker i klubben og arbejdet med talenterne og sammenhængskraften.

– Jeg kan få en helt euforisk fornemmelse, når vi lykkes med at få endnu en ung spiller op fra akademiet og give debut og integrere på 1. holdet.

– Der er for eksempel en Tammer, der har spillet mange kampe allerede. Milan, der ligeledes har mange kampe i benene. Abdullah, der har været i klubben altid og er et anker i forsvaret.

– Det er den ultimative glæde og dét der især er med til at definere mig som træner og menneske: At se og opleve hvordan det er lykkedes os.

Klubbens udvikling og sammenhængskraften på tværs af hold

Fortæl gerne lidt om din oplevelse af rammerne, talentarbejdet, sammenholdet og samarbejdet på tværs – hvad er den aktuelle temperatur på sammenhængskraften i klubben?

– Når jeg tænker tilbage på da startede tilbage i januar 2020, så var jeg jo næsten den eneste på trænerkontoret. Vi havde (og har) Gitte, Pernille og Jesper på kontoret og så var det ellers primært samarbejdet med Martin, der dengang godt nok var i USA med sin hustru.

– Når vi så spoler frem til i dag, hvor vi har endnu bedre forhold på vej med trænerkontorer, fitness rum og hele tiden bygger på med rammene, så har det været en fornøjelse at følge og være med til.

– Det er samtidig blevet gjort i et realistisk tempo, som løbende har forbedret forholdene uden at det er presset igennem for hurtigt uden at organisationen har kunne følge med.

– Men dét jeg især kunne mærke og fornemme, da jeg startede i januar 2020 – og som jeg synes har været allermest vigtigt – var, at vi havde mange afdelinger, der hver gjorde sit. Og vi havde flere ”klubber i klubben”.

– Det kan jeg huske, at jeg talte med Pernille og Jesper, Lars og bestyrelsen om. Og vi var enige om at det var meget vigtigt at arbejde med det.

– Der kan jeg med glæde nu se hvordan vi i dag har stået i trænerkontorerne, hvor vi vel har plads til en 5-6 mand, men i Prime Time ofte er 12-14 trænere, der bruger den samme tavle, vi skriver på og der kan være trængsel, når vi forsøger at få kaffe fra den samme kaffemaskine.

– Vi står sammen blandt alle trænere på tværs af hold, og det er lige meget om du er cheftræner, U13 træner, assistenttræner eller hvad det kan være.

– Jeg tror på, at sådan vil det fortsat være, fordi vi har mange der fortsat vil sørge for at den trænerkultur og det samarbejde lever videre i bedste velgående og rammerne er klare, også når en ny træner tager over på 1. Herresenior. Fundamentet er stærkt.

– Jeg har elsket at følge med i udviklingen på de forskellige hold i klubben og været med til at samarbejde. Jeg har jo også selv en dreng, der spiller på U10 holdet og har på en måde kunne være med som forælder på Svanemølleanlægget.

Præstationerne og resultaterne i 2. division

Hvordan vil du betegne 2. division i år, når du ser tilbage. Vi har alle fra starten vidst at det blev en tæt række med mange stærke hold. Og hvordan ser du 2. division til næste år?

– Der er ingen tvivl om, at det har været en historisk stærk 2. division i år.

– Jeg synes vi har været vanvittigt dygtige til at sætte den ene gode præstation efter den anden sammen. Det er klart, at det kan klinge hult på grund at resultaterne i foråret, men vi kan stadig helt uden at blinke sige, at vi har spillet gode kampe i hele sæsonen.

– Men lige så gode vi har været omkring sammenholdet og præstationerne, lige så dårlige har vi så også været til at vinde fodboldkampe i forårssæsonen.

– Der er ingen tvivl om vi har lavet for mange personlige fejl i løbet af sæsonen og det har kostet. Men det er oplevelser, som spillerne kommer styrket tilbage fra. Det er der slet ingen tvivl om.

– Det tror jeg på vi har lært af og at vi vil se et hold i næste sæson, der vil blive endnu bedre og mere stabile.

– Men jeg har også sat ”get on your toes” til spillerne frem mod næste sæson, for der er ingen tvivl om at 2. division bliver endnu bedre med nye gode hold i rækken i næste sæson.

– Det er jeg så også sikker på, at vi gør. Så jeg glæder mig til at følge holdet fra sidelinjen som fan nu.

De menneskelige relationer

Hvad er det vigtigste aspekt for at udvikle talentfulde spillere? Hvordan skaber du balancen der i et kompetitivt miljø, hvor vi som klub samtidig sætter vores tre kerneværdier om Kærlighed, Udfordrende indsats og Enkelthed i fokus i alt hvad vi gør?

– Jeg tror, at der er 100.000 trænere, der kan det samme foran taktiktavlen. Sætte et hold op og få spillerne til at forstå en spillefilosofi og et udgangspunkt og spillesystemer.

– Men når du skal arbejde på at udvikle mennesker, så handler det om at udvikle personlige relationer og forstå hvor de hver især kommer fra. Afkodningen af det menneskelige potentiale i hver enkelt spiller er så væsentlig for at få relationerne på banen til at hænge sammen.

– De menneskelige relationer kan udvikle sig meget hele tiden. Positioner på banen og forståelsen af dem er også vigtige, men hvis du ikke har de gode menneskelige relationer i en trup, så bliver det sværere.

– Jeg synes vi kan se tilbage på nogle år, hvor spillerne i truppen er modnet meget menneskeligt og hvor vi nu kan bygge yderligere på med en god stamme af spillere.

– Jeppe er for eksempel en fantastiks case. Han er så dedikeret og vil så gerne arbejde med sig selv og udvikle sit spil. Han vejer vel 10-12 kg mere nu end da jeg først mødte ham i januar 2020.

– Det er udtryk for vilje til at bygge på og naturligvis også et dygtigt arbejde fra en fysisk træner, som har fulgt ham og støttet op. Men det ville aldrig kunne lade sig gøre, hvis ikke Jeppe selv ønskede det.

– Jeg tror på, at vi kan komme rigtig langt ved at proppe nogle kærlighed ind i folk.

Absurd følelsesladet sidste uge i B.93

– Jeg kan fra min selv fortælle, at den sidste uges tid har været absurd følelsesladet. Jeg har aldrig været i en klub, hvor det har været så svært at sige farvel. Det har været min absolut bedste tid som træner.

– Jeg har skrevet 29 individuelle beskeder til spillerne. Og dét, jeg har fået tilbage fra dem har været så overstrømmende, at det har ramt mig lige i hjertekulen.

– Det har i den grad været det hele værd, og jeg glæder mig over at tænke tilbage på den rejse det har været med truppen og klubben.

– Jeg afleverer nøglerne nu, men jeg vil følge klubben så tæt jeg kan, nu fra Prag. Og så må tiden vise, om der er nogle i klubben, der vil tage mod mig igen, hvis jeg kommer og banker på igen …

Sparta Prag venter

Kan du fortælle os lidt mere om dit nye trænereventyr i Sparta Prag på falderebet? Hvordan kom det i stand?

– Det er jo gået sindssygt hurtigt. Jeg var klar til at forlænge med klubben og så virkelig frem til at være med til at udvikle det arbejde der skal i gang nu med formiddagstræning og yderligere professionalisering.

– Så en tirsdag aften, hvor jeg var ude at se Pernille (Thomas’ hustru, webred.) spille 8-mands fodbold, ringede Brian. Han har jo så fået det her nye job i Sparta Prag og ville gerne tilknytte mig.

– Nu er det ikke fordi jeg altid følger med i detaljer i Pernilles kampe … men her må jeg indrømme, at jeg for første gang stoppe op og lyttede lidt ekstra på hvad Brian havde at sige. Der har været nogle henvendelser tidligere, men jeg har altid prioriteret arbejdet i B.93 og ikke for alvor noget, jeg overvejede.

– Jeg havde sådan set ikke noget kæmpe behov for at komme ud og prøve mig af. Jeg har det godt hvor jeg er. Men det var Pernille, der slog hovedet på sømmet: ”Hvis vi ikke hopper på den her, hvad har vi så brugt de sidste 20 år på”?

– Det er ikke så mange danske trænere, der får muligheden for et udenlandsk trænereventyr, så vi talte det igennem. Og jeg er super taknemmelig for at klubben var åbne for at tale med Sparta Prag om hvad der skulle til for at købe mig for før tid.

– Jeg rejser allerede i morgen tidlig mandag 13. juni. Vi har aftalt det på den måde, at jeg tager derned alene først uden Pernille og ungerne. Det bliver selvfølgelig lidt svært for familien, men vi har aftalt vi sørger for at være sammen så meget som det kan lade sig gøre og så tager vi status efter et halvt år på hvordan det fungerer.

– Jeg kender Brian fra tidligere, da han var i FC Midtjylland som assistent og jeg selv var i Lyngby. Vi rejste også lidt sammen, da vi i en periode hjalp Åge Hareide og Jon Dahl Tomasson med at scoute på nogle Nations League hold hver især. Så vi har en god kontakt.

– Sparta Prag har haft en stor gruppe af landsholdsspillere, som har været afsted med Nations League mv. Men fra på onsdag er vi klar til at træne med den første gruppe af spillere, inden resten af truppen støder til løbende. Træningen er så målrettet frem mod torsdag 21. juli, hvor vi skal spille Conference League kvalifikation.

– Der er ingen tvivl om at Sparta Prag er en fodboldklub, der vil vinde titler i Tjekkiet. De blev nr. 3 sidste år og tabte pokalfinalen. Og nr. 3 i den foregående sæson. Nu vil de gerne vinde igen.

– Jeg er drevet af at klæde Brian Priske og resten af truppen på til at blive klar til at tage de næste skridt på denne rejse i en assisterende rolle.

– Samtidig har klubben et rigtig godt akademi, som fundamentet hviler på og der er et stort fokus på egen talentudvikling. Den har for eksempel lige solgt en 19-årig gut til Bayer Leverkusen.

– Så stadig med ’93 i hjertet, kan jeg vel godt sige det er en hylde op, men kun enkelt hylde …

Thomas Nørgaard slutter på denne måde sit ophold af i B.93 med det vanlige smittende smil på læben og glæde og forventning i stemmen.

Hele klubben ønsker Thomas alt godt på den videre trænerfærd. Du skal vide, at du altid er velkommen igen.

Interview v) Klaus B. Johansen.
Fotos af Christian Midtgaard, Gastón Szerman fra Gonzales Photo, Rasmus Lykke fra LokalUpdate.dk, Steen Granager-Simonsen og Claus Vandborg.