Skive er næste udfordring fra 1. Herresenior, der har været særdeles uheldig med marginalerne de seneste kampe, trods flotte præstationer set over hele kampen.
Redaktionen fik en snak med assistenttræner Lasse Frølund om weekendens udfordring.
Lasse Frølund om Skive kampen
Fra alle bulletiner spiller vi en rigtig flot kamp og dominerer mod Nykøbing FC. Men igen får vi ikke udnyttet chancerne. Hvad var fornemmelserne efter kampen og hvad har analysen vist?
– Vi var meget stolte af præstationen mod Nykøbing FC.
– Vi er i god kontrol i stort set hele kampen, men glipper en smule i forsvarsspillet i forbindelse med deres scoring. Alt i alt er det flot at vi kan dominere en kamp mod et hold, som er på et højere niveau.
– Derudover enormt flot at se, hvor godt der blev præsteret fra de spillere, som ellers ikke har spillet så meget ind til videre. Igen skal vi være en lille smule skarpere i afslutningsspillet, men det går den rette vej.
Hvordan har I arbejdet med spillerne om at komme videre efter nu tre kampe i streg med nederlag frem til kampen i Skive på søndag?
– Vi har kigget lidt på de underlæggende parametre, hvor vi kan se, at hvis vi bliver ved med at præstere som vi gør, så skal pointene nok komme.
– Vi føler ikke at det er en trup, som skal “samles op”, for alle er bevidste om, at det vi gør er det rigtige og præstationerne er gode.
Hvad kender I på forhånd til Skive og hvordan har I analyseret på dem i forberedelserne?
– Skive er et godt spillende hold, som har nogle virkelig gode spillere!
– På spillermaterialet hører de klart til i toppen af rækken, så der venter os en virkelig svær opgave på søndag.
– Vi har forberedt os godt og tror på at vi har opskriften klar til at åbne dem op, så vi kan skabe de chancer, der skal til. Vi ved vi er rigtig gode imellem felterne, og det er ikke meget vi mangler for at få det sidste med.
Hvordan ser I de kommende arbejde for at kæmpe holdet tilbage opad i tabellen?
– Én kamp ad gangen. Vi skal fortsætte de gode præstationer, så skal vi nok få en masse point – men det er en virkelig en konkurrencedygtig række, så der skal arbejdes benhårdt.
Topfoto af Søren Sørensen og portrætfoto af Lasse Frølund: Christian Midtgaard.