Efter kampen i Hillerød vil B.93 tage revanche i morgen.
Vores unge talenter kom flot tilbage efter at have været nede med to pinde, men desværre blev det ikke til point mod Hillerød. Nu håber alle holdet kan tage sejren mod HIK fredag aften på Østerbro Stadion. Vi tog den sædvanlige snak med Lasse Frølund om den kommende kamp og analysen af den seneste.
Lasse Frølund om HIK kampen
Et bittert nederlag i Hillerød, netop fordi holdet viste enorm stor moral ved at komme godt tilbage i 2. halvleg efter et par fæle fejl og en knap så god 1. halvleg. 2-2, momentum til mere – og så alligevel et nederlag til sidst. Hvordan har I analyseret på kampen og måske især 1. halvleg?
– Det er sjældent vi er efter spillerne på deres fysiske indsats i forhold til duelspil og løb osv., men vi er ikke tilfredse med lige netop dét aspekt i første halvleg.
– Det var til gengæld en god reaktion efter pausen, og fornemmelsen i staben og holdet var, at det godt kunne ende med at give en sejr, så vi er da ærgerlige over, at et uheldigt selvmål sender tre point til Hillerød.
Fredag aften er der så lagt op til vi forhåbentlig får en kanon stemning og mange tilskuere på Østerbro Stadion igen, når der er københavneropgør mod HIK. Hvordan går I til kampen og hvad er jeres forventninger til jer selv?
– Vi forventer en god reaktion i forhold til en god start på kampen.
Er der særlige elementer taktisk, frem af banen eller defensivt, som I har identificeret som nøgler til at låse kampene op
– Ja, det er der naturligvis. De har en rigtig god bevægelighed i deres opbygningsspil og angrebsspil, og det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på defensivt.
Hvordan er stemningen i truppen? Jeg kan forestille mig der er ved at at blive oparbejdet en enorm ærgerrighed efter at få en forløsende sejr som kan åbne mere op? Det er bare at køre på med samme koncept of fortsat tro på spillet og fighten udmønter sig i mål og point.
– Vi fortsætter og har god tro på egne evner.
Interview af Klaus B. Johansen.
Topfoto og portrætfoto af Christian Midtgaard.