Sofie Thrige Andersen skriver officiel DBU-kontrakt med B.93.
Sofie Thrige Andersen og cheftræner Rasmus Good uddyber i B.93 TV interviewet. Se flere kontrakter blive skrevet under af 1. Kvindesenior spillerne Julie Pauludan Madsen, Linnéa Borbye. Anna Karlsson, Emilie Normann Langhorn og Nicoline Lieber Heilstrup. Vanessa Karungi, Lúcia Leila José Moçambique og Omewa Joy Ogochuckwu har tidligere skrevet under på kontrakter.
B.93 TV: Se Sofies reaktion på kontraktunderskrivelsen
Cheftræner Rasmus Good udtaler
– Da jeg kom til klubben var Thrige et helt ubeskrevet blad for mig. Jeg kendte til hendes søster ved navn, men Sofie var et helt andet sted i sit liv og med fodbold på det tidspunkt.
– Hun fortalte at hun stort set kun trænede to gange i ugen og blev ikke rigtig udtaget til kampe, før den nuværende stab kom til klubben. Det skal jeg love for ændrede sig.
– Stille og roligt byggede hun bare på dag for dag på banen, i styrke, men også udenfor banen som menneske. Spillerne stemte hende efter den første sæson til årets spiller, hvilket fortæller alt om hvor hurtigt hun har udviklet sig og hvilken betydning hun har fået på holdet.
– Hun er blevet en spiller som er meget stabil på præstationer. Det er meget sjældent at der er udsving. Vi har udfordret hende meget i hendes rolle på banen taktisk og i forhold til den kvalitet og timing hun skal løse tingene med for at lykkes, men alt det har hun taget flot til sig og er en markant bedre spiller nu, end hun var for et år siden.
– Hun er vel en af de spillere som går under kategorien “den skjulte helt”, fordi hun er ikke nødvendigvis den man lægger mest mærke til udefra, men jeg kan love dig for at hun er kampafgørende for os både offensivt og defensivt. Hun giver holdet en masse ro og sammenhæng når hun er på banen, så at sikre os hendes underskrift er en stor ting for klubben og holdet.
Sofie Thrige Andersen udtaler
– Jeg er rigtig glad og stolt over at have skrevet kontrakt med B.93.
– Det betyder meget for mig, at klubben tror på mig. Det er en stor motivationsfaktor.
– Jeg har skrevet under med B.93, fordi det er en klub med høje ambitioner.
– Det er den klub jeg gerne vil være i lige nu, det er et sted hvor jeg trives, og samtidig ønsker jeg at være en del af det her projekt, hvor Kvindeligaen er målet.
Topfoto og portrætfoto af Sofie Thrige Andersen: Rasmus Lykke fra LokalUpdate. Portrætfoto af Sofie Thrige Andersen og Rasmus Good: Christian Midtgaard.
B.93 TV reportage v) Rasmus Lykke fra LokalUpdate.