Vælg en side

Emilie Normann Langhorn er ny kontraktspiller på 1. Kvindesenior. Se B.93 TV interviewet og få udtalelserne.

Emilie selv og cheftræner Rasmus Good uddyber herunder deres tanker om kontraktunderskrivelsen. Se flere kontrakter blive skrevet under af 1. Kvindesenior spillerne Julie Pauludan MadsenLinnéa BorbyeAnna Karlsson, Nicoline Lieber Heilstrup og Sofie Thrige Andersen. Vanessa Karungi, Lúcia Leila José Moçambique og Omewa Joy Ogochuckwu har tidligere skrevet under på kontrakter.

B.93 TV: Se Emilies reaktion på kontraktunderskrivelsen

Cheftræner Rasmus Good udtaler

– Vi er stolte over at skrive kontrakt med Langhorn. Hun er en spiller som er skræddersyet til den måde vi gerne vil spille på og har gennemgået en enorm udvikling især det seneste år, hvor hun for alvor fik sit gennembrud i sidste års kvalifikationsliga.

– Det er en spiller som lærer ekstremt hurtigt og som har et stort potentiale.

– Langhorn har benene solidt plantet på jorden, er et utrolig behagelig og vellidt menneske, som er rigtig god at have i truppen rent socialt og menneskeligt.

– Hun har en stor minimumsstandard for sig selv og er blevet en del af anførergruppen, fordi hun går forrest på den måde hun behandler sin træning og kampe på. På den måde er hun en rollemodel som ikke er den som råber op eller går forrest verbalt, men viser vejen igennem det hun gør og måden hun gør det på.

– Personligt håber jeg vi kan have hende her i mange år, da hun er en af grundstenene på holdet og en meget vigtig spiller i dette projekt, så hende er vi naturligvis meget stolte over at skrive kontrakt med.

Emilie Normann Langhorn udtaler

– Jeg er super glad for at have skrevet kontrakt med B.93, da det er en klub med høje ambitioner, et godt træningsmiljø og et godt socialt sammenhold.

– Det trives jeg enormt meget i, og derfor ser jeg også frem til den kommende sæson, hvor Kvindeligaen er målet.

– At B.93 endelig kan prale med også at tilbyde kontrakter på kvindesiden, ser jeg som et stort skridt i den rigtige retning, og denne udvikling er jeg selvfølgelig utrolig glad for at være en del af.

– Ligeledes håber jeg, at kontrakterne er et udtryk for en ambition fra klubbens side om at skabe et mere professionelt miljø på kvindesiden.

Topfoto af Emilie Normann Langhorn: Rasmus Lykke fra LokalUpdate. Portrætfoto af Emilie Normann Langhorn og Rasmus Good: Christian Midtgaard. 
B.93 TV reportage v) Rasmus Lykke fra LokalUpdate.