Vælg en side

Josefine Funch skriver som den ottende og foreløbig sidste 1. Kvindesenior spiller kontrakt med B.93.

Josefine Funch møder Rasmus Good i B.93 TV interviewet herunder og uddyber. Se flere kontrakter blive skrevet under af 1. Kvindesenior spillerne Julie Pauludan MadsenLinnéa Borbye. Anna KarlssonEmilie Normann LanghornNicoline Lieber Heilstrup, Sofie Thrige Andersen og Silje Simonsen. Vanessa Karungi, Lúcia Leila José Moçambique og Omewa Joy Ogochuckwu har tidligere skrevet under på kontrakter.

B.93 TV: Se Josefines reaktion på kontraktunderskrivelsen

Cheftræner Rasmus Good udtaler

– Funch er en spiller som vi ser et rigtig stort potentiale i. Den fysiske og tekniske pakke hun har er på et rigtig højt niveau, så det handler om at sætte det sammen i relationer og i den taktiske kontekst.

– Hun har stadig sit helt store gennembrud til gode, men alle kan se hvad hun kan. Når nogle enkelte ting falder på plads i hendes udvikling, så kan hun blive en dominerende spiller både i Kvalifikationsligaen og Kvindeligaen. Der er mange ting hun har og kan som andre spillere ville ønske de også havde og kunne.

– Hun er jo en humørbombe og en tryghedsnarkoman, som stiller store krav til sig selv, men samtidig er hun også meget selvkritisk, så det kan være en eksplosiv cocktail på de svære dage, men det gør hende guld værd på hendes gode dage.

– Det er første gang hun sætter sin underskrift på en kontrakt og det er en fornøjelse at vi kan give hende den mulighed, efter hun nu har spillet nogle år her i klubben og kæmpet for at der skulle komme bedre vilkår, hvilket hun nu også høster de første frugter af.

– 
Vi håber at dette kan være med til at vise hende, at vi virkelig tror på hende og hendes potentiale, som vi håber kan udløses endnu mere i den sæson vi kommer ind i.

– At vi nu har 11 spillere på kontrakt i B.93 betyder enormt meget for de vilkår vi kan tilbyde spillerne og vi kan mærke at det giver dem et boost, hvilket også var intentionen.

– Næste step er jo at vi når til et punkt hvor vi kan have akademispillere og en hel senior trup på kontrakt.

Josefine Funch udtaler

– Først og fremmest er jeg både stolt og beæret over at få lov til at underskrive en kontrakt med B.93.

– Det er et skulderklap og en anerkendelse af mange års hårdt arbejde på og uden for banen og samtidig en tillidserklæring både fra klubben og trænernes side.

– Jeg skriver under, fordi jeg synes B.93 har gang i et spændende projekt, som jeg er rigtig glad for at være en del af. Trænerne formår virkelig at skabe et miljø, som fremmer udvikling både kollektivt og især også individuelt, som jeg finder aldeles tiltalende.

Topfoto og portrætfoto af Josefine Funch: Rasmus Lykke fra LokalUpdate. Portrætfoto af Josefine Funch og Rasmus Good: Christian Midtgaard. 
B.93 TV reportage v) Rasmus Lykke fra LokalUpdate.