Anna Karlsson er nu også på kontrakt hos 1. Kvindesenior.
Anna Karlsson og cheftræner Rasmus Good fortæller herunder mere om samarbejdet. Se flere kontrakter blive skrevet under af 1. Kvindesenior spillerne Julie Pauludan Madsen, Linnéa Borbye, Emilie Normann Langhorn, Nicoline Lieber Heilstrup og Sofie Thrige Andersen. Vanessa Karungi, Lúcia Leila José Moçambique og Omewa Joy Ogochuckwu har tidligere skrevet under på kontrakter.
B.93 TV: Se Annas reaktion på kontraktunderskrivelsen
Cheftræner Rasmus Good udtaler
– Anna er en profil, der har bevist sig i Kvindeligaen, så vi er derfor utrolig beærede over at hun har valgt at skrive kontrakt her hos os og være en del af dette miljø.
– Hun er en spiller vi har været interesseret i at tilknytte i halvandet år nu, så at få hende til klubben betyder rigtig meget. Det er jo en spiller som kan skabe og udnytte chancer både på egen hånd, men også i relationer med andre, hvilket er noget som kommer til at give vores forreste spillere endnu et løft og give os større chancer for at score mål fremover.
– Anna er en meget bevægelig spiller, med god spilintelligens, høj fart og så er hun uddannet i vores måde at spille fodbold på og startede den uddannelse tidligt i hendes ungdomsår, så der har stort set ikke været behov for tid til at falde på plads i miljøet.
– Som menneske er hun en gevinst for klubben, da hun er meget formåls- og læringsdrevet. Hun er meget vellidt og er med til at skabe et godt socialt og trygt miljø hvor folk kan lide at være, så vi kan ikke være andet end at være stolte af at kunne skrive kontrakt med Anna Karlsson.
Anna Karlsson udtaler
– Jeg er meget beæret over at kunne skrive kontrakt med B.93. B.93 er en klub med med gode værdier og høje ambitioner.
– Det er samtidig en anerkendelse, at klubben ønsker at skrive kontrakt. Det viser, at de tror på mig, og det har stor betydning for min udvikling. Det er en kæmpe motivationsfaktor.
Topfoto og portrætfoto af Anna Karlsson: Rasmus Lykke fra LokalUpdate. Portrætfoto af Rasmus Good: Christian Midtgaard.
B.93 TV reportage v) Rasmus Lykke fra LokalUpdate.