Vælg en side

B.93’s bedste kvindehold sejrede med hele 5-1 ude over Sundby lørdag.

Vi har indhentet disse ord om formiddagens sejr.

Sundby – B.93 1-5 (1-2)

1-0 Pernille Mellergaard (11′)
1-1 Omewa Joy Og0chukwu (28′)
1-2 Josefine Funch (42′)
1-3 Sissel Bøje Kielnhofer (70′)
1-4 Sissel Bøje Kielnhofer (85′)
1-5 Viktoria Einsbor (92′)

Sundby/Kløvermarken
Kampen blev afviklet uden tilskuere.

– I dag var virkelig en holdsejr. Alle 16 bidrog virkelig meget til sejren. Igen er det fantastisk at have en bænk med så mange gode spillere som kommer ind og gør en forskel.

– Vi ligner et senior hold i dag, ikke et lidt forældet U19 hold, som vi mange gange har gjort, fordi det også er den alder vi har langt hen af vejen. Holdet performede meget modent, var kyniske når det skulle til og arbejdede stenhårdt for hinanden.

– Det blev ikke altid den flotte fodboldkamp som vi gerne ville have det til at blive. Men det har vi altid synes har været svært imod Sundby, da de er virkelig gode defensivt. De er rigtig godt struktureret og utrolig farlige på omstillinger. De kender bare sig selv rigtig godt.

– I dag var der bare rigtig mange ting som klikkede. Virkelig mange spillere gjorde en forskel. Vi blev i de områder vi skulle være i. Vi holdt vores aftaler efter lidt startvanskeligheder. Det virker som om at det første mål tændte op i os, fordi vi var ikke særlig gode i starten af kampen.

– Vores pres var bedre end hvad det har været hele sæsonen. Sundby kender os meget godt, så vi havde også ændret prestype og presformation, for at give dem noget andet at forholde sig til. Der var vi rigtig skarpe. Det var en af de dage hvor forberedelsen virkelig gav pote.

– Viktoria Einsbor scorer også sit første senior mål, på et meget karakteristisk langskud, næsten identisk med det hun scorede imod Brøndby på U18 for en lille måneds tid siden. Hun er bare god når hun får de chancer, så jeg tror hun er meget glad og stolt over endelig at have scoret hendes første mål for holdet og det er jeg også.

– Næste opgave er AaB, som vi har et udestående med. Vi skal op og spille på en rigtig god bane og det er disse opgør man glæder sig til. En stor klub, et rigtig godt hold og på et stadion, det er sådan fodbold skal være.

– Det kan man kun glæde sig rigtig meget til som træner og spiller.

Kampreferat v) Rasmus Good.
Topfoto af to måls skytten Sissel Bøje Kielnhofer: Christian Midtgaard.