Vælg en side

Der var håb om en hjemmesejr, men vores bedste kvinder måtte “nøjes” med et point i hjemmekampen mod stærke AGF.

 

Vi har på ny fået cheftræner Rasmus Goods evaluering af kampforløbet.

B.93 – AGF 1-1 (0-1)

0-1 Sofie Bloch (32′)
1-1 Silje Simonsen (70′)

Svanemølleanlægget
Ca 50 tilskuere.

– Følelsen er utrolig ambivalent, fordi jeg synes at pigerne fortjener at vinde, samtidig med at vi laver nogle store fejl til tider.

– Vi trykker AGF helt ned på egen tredjedel med hele holdet i flere perioder af kampen, men omvendt formår vi heller ikke at lægge det pres på dem som vi gerne ville.

– AGF er jo et helt fantastisk hold. De har så mange dygtige spillere og er et super kollektiv, så jeg er så stolt af hvordan vi spillede spillet i længere perioder af kampen, netop med det perspektiv at AGF er virkelig gode.

– De er jo helt klart en målestok for os i forhold til om vi kan føle os fortjente til at spille med om kvalifikationen til Kvindeligaen og det synes jeg helt klart vi kan efter mødet i Århus og igen i dag.

– Begge hold har deres perioder. Jeg synes, uden at have set kampen igen, at vi sidder godt på det i anden halvleg og at AGF er bedst i første halvleg på de afgørende parametre.

– Bredden vi har på holdet viser sig igen at være utrolig stærk, hvilket gør os overbeviste om at vi har holdet til at spille Kvindeliga allerede nu, men det kræver selvfølgelig at vi hiver nok points hjem til at gøre det og at vi nu også er afhængige af at AGF snubler, før vi kan tage deres plads.

– Jeg hæfter mig meget ved at vi kan trykke et så godt hold ned på egen tredjedel i flere perioder af kampen. Det kunne vi kun drømme om at gøre imod dem i sidste sæson, så det vidner om noget udvikling. Samtidig havde vi også følelsen at det var os som lagde trykket for at vinde til slut og havde momentum.

– Spillerne og staben er skuffede over at det kun blev til et point, men jeg synes bestemt vi kan tage mange rigtig gode ting fra kampen, såvel som nogle ting, som aldrig må ske igen, hvor vi var heldige ikke at blive straffet hårdere.

– Nu starter forberedelserne til Odense kampen i dag og så må vi gøre alt hvad vi kan for at tage tre points der.

Holdet på banen

Vanessa Karungi

Sofie Thrige (ud 60′)
Nicoline Lieber Heilstrup (ud 85′)
Freja Lähteenmäki
Lúcia Leila José Moçambique (ud 60′)

Frederikke Troldborg (ud 60′)
Julie Pauludan Madsen
Emilie Normann Langhorn (ud 80′)

Silje Simonsen
Josefine Funch
Linnéa Borbye

På bænken

Iben Snedgaard Mikkelsen
Kristine C. Lindgaard (ind 60′)
Julie Hemmingsen (ind 60′)
Josephine Visted Nielsen (ind 80′)
Signe Mertins
Filippa Høgild (ind 60)
Viktoria Einsbor (ind 85′)

Topfoto: Christian Midtgaard.
Kampreferat v) Rasmus Good.