Vælg en side

B.93’s bedste kvinder er sikkert videre i Kvindepokalen efter 8-0 ude over Lynge-Broby IF onsdag aften.

Vi er som vanligt klar med cheftræner Rasmus Goods ord på opgøret.

Lynge-Broby IF – B.93 0-8 (0-1)

0-1 Signe Mertins (9′)
0-2 Viktoria Einsbor (46′)
0-3 Omewa Joy Ogochuckwu (54′)
o-4 Signe Mertins (70′)
0-5 Omewa Joy Ogochuckwu (73′)
0-6 Frederikke Troldborg (80′)
0-7 Omewa Joy Ogochuckwu (81′)
0-8 Silje Simonsen (85′)

2. runde i Kvindepokalen.

Lynge-Broby IF, Sorø
50 tilskuere.

– Først og fremmest, så kæmpe respekt til Lynge-Broby for at ville spille ud. De forsøgte virkelig at spille, kæmpe respekt og de forsøgte stadig at spille efter 8-0 scoringen.

– Vi holder dem til kun 3 afslutninger i kampen, hvilket holder vores statistik ved lige med kun at tillade en håndfuld afslutninger pr. kamp. Det er en statistik som betyder meget for os.

– Vi spiller godt, har kampen i kontrol og øver nogle af de taktiske koncepter vi vil implementere i fremtiden, så alt i alt rigtig fint på vores indsats.

– Jeg har kæmpe respekt for pokalkampene, det skal man have. Det er ikke en selvfølge, at man slår disse hold stort. Se bare FC Nordsjællan, som går videre på et selvmål. Brøndby som vinder 3-1 og Næsby som får KoldingQ i forlænget spilletid.

– Man bliver bare nødt til at behandle disse kampe med stor respekt. Pokalkampe er one and done, så man skal virkelig være der og det var vi igen i dag.

– Dette var en god optakt til kampen imod ASA på lørdag, som vi nu stiller skarpt på. De har haft noget udskiftning og de to bedste spillere fra sidste års trup er taget til AaB i Kvindeligaen, så jeg er spændt på at se vores kamp på lørdag, hvor vi spiller på Østerbro Stadion for første gang i nogle år nu.

– Det glæder vi os til.

Holdet på banen

Vanessa Karungi

Kristine Lindgaard
Nicoline “Nisse” Lieber Heilserum
Julie Madsen
Sofie Thrige (ud 46′)

Cathrine Staxen (ud 30′)
Josephine Visted Nielsen (ud 70′)
Signe Mertins (ud 70′)

Silje Simonsen
Jazmin Issa Schultz-Petersen (ud 46′)
Julie Hemmingsen

På bænken

Ida Tommerup
Emilie Langhorn (ind 70′)
Frederikke Troldborg (ind 70′)
Viktoria Einsbor (30′)
Omewa Joy Ogochuckwu (ind 46′)
Lúcia Leila José (ind 46′)

Topfoto af 3-målsskytten Omewa Joy Ogochukwu fra en tidligere kamp: Christian Midtgard.