Storsejr i sidste opvarmningskamp.
Slagelse – B,93 1-5 (0-0)
0-1 Magnus Krogh Hansen (55′)
0-2 Magnus Krogh Hansen (63′)
1-2 Målscorer ukendt, webred. (68′)
1-3 Youssef Dhaflaoui (70′)
1-4 Mikkel Mouritz (79′)
1-5 Magnus Krogh Hansen (81′)
B.93 TV kunne desværre ikke være til stede til kampen i Slagelse, så vi kan ikke byde på de fine scoringer som B.93 lavede visuelt, men vi spurgte cheftræner Danny Jung om kampen – og først selvfølgelig hvem han stillede op med.
Danny Jung fortæller om 5-1 sejren i Slagelse
– Vores valgte startopstilling var:
Victor Michaelsen
Adam Emme
Christian Stokholm
Morten Hegaard
Matthias Andersen
Søren Nørgaard
Mikkel Mouritz
Magnus Krogh Hansen
Lauge Persson
Philip Rejnhold
Daniel Stückler
– Vi foretog følgende indskiftninger:
46. minut: Youssef Dhaflaoui for Daniel Stückler
60. minut: Kemson Fofanah for Adam Emme, Malthe Weissdorf for Matthias Andersen, Daniel Barir for Philip Rejnhold og Søren Sørensen for Christian Stokholm.
– Slagelse voldte os lidt problemer i sidste sæson, hvor det kun lykkedes at få et point i de to kampe. De har dog mistet et par vigtige spillere op til denne sæson, og træningskampe er bare anderledes end turneringen.
– Det viste sig hurtigt, at vi var en tand bedre end dem, men vi forsømte at score på en del store og halvstore chancer i første halvleg. Ydermere tillod vi også, at Slagelse blev alt for nærgående med forholdsvis enkle midler. Begge ting skal der strammes op på, så vi kan fremstå endnu mere kyniske og afklarede.
– Det er vigtigt at vi kan omsætte boldbesiddelse og momentum til mål og føringer, velvidende at kunsten at spille mod lavtstående forsvar er svær. Anden halvleg blev en meget ensidig forestilling, og det er stor ros til gutterne. De fortsatte de dræbende dybe offensive løb, havde mere fart i pasningerne, var mere afklarede uden bold og kørte kort sagt på i et flot højt tempo.
– Det kunne Slagelse ikke stå imod, og da der først kom hul på bylden efter en time, så blev der scoret mange og flotte mål. Magnus kronede ovenikøbet en fremragende kamp med tre mål. Både startere og indskiftere skal roses for en veludført træningskamp, hvor meget af det vi gerne vil kendes på, lykkedes.
Vi glæder os til næste lørdag.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto fra arkiv.