Vælg en side

1. Kvindesenior tog en flot sejr hjemme mod Odense Q og blander sig for alvor i topstriden i Kval-rækken.

Vi har som altid fået en udtalelse fra cheftræner Rasmus Good. om kampforløbet.

B.93 – Odense Q 2-1 (2-0)

1-0 Frederikke Troldborg (14′)
2-0  Anna Karlsson (25′)
2-1 Julia Jensen (straffe, 68′)

Svanemølleanlægget
Cirka 50 tilskuere.

Rasmus Good udtaler

– Tre points i banken og videre til næste, er den generelle følelse efter kampen.

– Vi gjorde vores arbejde og det var alt det handlede om. Vi kan godt mærke at vi har erfaringen fra de to sidste sæsoners Kvalifikationsliga med os og det hjælper os meget i disse kampe, hvor vi ved vi har gode perioder og så perioder hvor vi lider.

– Vi var gode til at være komfortable uden bolden, når vi skulle det og gjorde det godt på bolden når vi skulle det. Jeg er ikke helt tilfreds med vores indlæg i kampen, der kunne vi godt være skarpere og der er også lidt i forhold til presset, hvor vi gjorde det på en anden måde end vi ville.

– Men spillerne klarede det så godt derinde og var sammen om dét de gjorde. Holdet er blevet mere sammenhængende både med og uden bolden.

– Odense Q skal nok vinde en masse kampe. De skal bare lige have noget vind i ryggen igen og marginalerne på deres side. Det er stadig et rigtig godt fodboldhold som måske mangler lidt værdifuld erfaring, men jeg tror på at de kan tage points fra alle hold i Kvalifikationsligaen.

– Hvem ved, det ville ikke undre mig hvis de vinder de tre næste, fordi det har de holdet til at gøre, når det klikker for dem.

– Nu nyder vi sejren i dag og så rykker vi alt fokus over på vores kamp imod Sundby næste lørdag, som også har et godt hold og er kommet godt fra start, så det skal nok blive sjovt. Jeg ved spillerne glæder sig enormt meget til den kamp.

Holdet på banen

Vanessa Karungi

Kristine Lindgaard (ud 69′)
Nicoline Lieber Heilstrup
Freja Lähteenmäki
Julie Hemmingsen (ud 69′)

Frederikke Troldborg (ud 76′)
Emilie Langhorn
Josefine Funch (ud 83′)

Lúcia Leila José Moçambique (ud 84′)
Anna Karlsson
Linnéa Borbye

På bænken

Iben Snedgaard Mikkelsen
Silje Simonsen (ind 69′)
Sofie Thrige (Ind 69′)
Josephine Visted Nielsen (ind 76′)
Signe Mertins (ind 83′)
Filippa Høgild
Jazmin Issa Schultz-Petersen (ind 84′)

Topfoto: Christian Midtgaard.
Kampreferat v) Rasmus Good.