Vælg en side

1. Herresenior møder lørdag FC Sydvest i Tønder. Vi er klar med optakten.

Assistentræner Lasse Frølund sætter som vanligt ord på forberedelserne.

Lasse Frølund om FC Sydvest kampen

Spændende opgør mod Thisted i sidste weekend. Måske knap så sprudlende angrebsmæssigt som vi har set holdet i andre kampe i sæsonen. Hvordan har I evalueret kampen?

– Vi er egentlig ret godt tilfredse med vores offensiv i kampen. Vi skaber fint med chancer til at vinde, men får den desværre ikke over stregen.

– Thisted har en solid defensiv, og har lukket næstfærrest mål ind i sæsonen, så set i lyset af det, kan vi ikke forvente at skabe mange flere chancer. Spillerne holder sig til gameplanen hele vejen igennem, og lukker Thisted rigtig godt ned.

Nu venter Sydvest i Tønder. Lang tur ud og hjem. Hvad forventer I?

– Vi forventer en super intens kamp mod et hold, som kæmper for at undgå nedrykning, så de kommer helt sikkert til at være topmotiverede.

– Samtidig jagter vi Jammerbugt i toppen af rækken, så det bliver en underholdende omgang. Kampbilledet kommer nok til at ligne en del af de kampe vi har haft på det seneste, men nu må vi se, hvordan Sydvest griber kampen an. De har nogle dygtige offensive spillere, som vi skal være meget opmærksomme på.

Hvad er målsætningerne for de sidste kampe i sæsonen?

– Fire gode, fokuserede og intense præstationer fra vores side.

Hvordan er træningen gået ugen op til kampen?

– Spillerne træner fortsat med et imponerende fokus og lægger hele tiden på individuelt og som hold. Det er ganske enkelt en kæmpe fornøjelse at være vidne til. Træningen er med andre ord gået rigtig godt.

Hvordan ser det ud med skades situationen?

– Vi ville gerne være skaderne foruden, men sådan går det desværre sjældent. Til gengæld har vi mange dygtige spillere og uanset hvem vi sætter på banen, leverer vi på et rigtig højt niveau.

Topfoto af Lauge Persson og portrætfoto af Lasse Frølund: Christian Midtgaard.