Vælg en side

Her har vi samlet praktiske oplysninger for alle, der har købt billet til kampene mod AGF og Holbæk.

Kære B.93 fan,

Servicemeddelelse om dine købte billetter til AGF og Holbæk kampen

Som du sikkert har hørt, må vi desværre ikke have tilskuere til vores kommende kampe, først og fremmest mod AGF og Holbæk.

Det er jo først og fremmest meget ærgerligt for dig, men også vores 1. hold, som ikke kan modtage den opbakning de har fortjent. For B.93 er det ikke mindre end en økonomisk katastrofe, og de manglende indtægter efterlader klubbenmed en stor udfordring.

Lettere inspireret af fans fra Brøndby og Lyngby, som for nylig solgte mere end 6.000 støtte billetter til en kamp de ikke måtte se, vil vi gerne give dig følgende valgmuligheder:

1) Du kan konvertere din billet til en støttebillet. Alle der vælger en støttebillet, deltager automatisk i konkurrencen om en Goodie Bag fra Depanneur til 500 kr. (vin, øl og juice)

2) Du kan konvertere din billet til en voucher, som du kan bruge til en kommende hjemmekamp efter eget valg i hele 2021-sæsonen

3) Du kan få dine penge betalt tilbage.

Depanneur er altid klar med forfriskninger og godt selskab.

Sådan gør du

Alle der har købt billet får inden for de nærmeste dage en email fra info@boldbillet.dk, hvor du kan vælge hvilken af de tre muligheder, du ønsker at gøre brug af.

Bemærk, at du får en email pr. ordre, så du skal vælge mellem en af de tre muligheder pr. ordre.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til dine billetter, er du velkommen til at kontakte adm. direktør i B.93 Kontraktfodbold, Finn Christensen på fsc@b93.dk.

Vores billetvenner hos Boldbillet kan også hjælpe, hvis du oplever tekniske problemer. Skriv i så fald til info@boldbillet.dk.

Vi håber, at I vil tage godt imod disse muligheder.

Vi ser meget frem til vi kan ses på lægterne igen.

Med venlig hilsen

Finn Christensen
Adm. direktør i B.93 Kontraktfodbold ApS
fsc@b93.dk

 

 

 

 

Topfoto: Christian Midtgaard.