Vælg en side

Årets to sidste 2. divisionskampe spilles på Sporsløjfen.

Som de fleste nok har luret, spilles kampene mod FA 2000 og Thisted desværre på vores eget kunstgræs.

B.93 er af den holdning at Østerbro Stadion er vores hjemmebane, og vi vil altid afvikle alle vores hjemmekampe der.

Det har dog været svært gennem mange år. Østerbro Stadion har ofte aflyst vores kampe, og vi har ikke altid kunne forstå det.

Status lige nu er dog at banen er meget slidt og decideret dårlig – for dårlig til man kunne spille der. Vi føler alle, at det vores rigtige hjemmebane, men det er en bane med et dårligt dræn, og vi har jo disse problemer ved starten af turneringen og ved de første kampe efter vinterpausen.

Vi er klar over at der skal gøres noget ved det, så vi ikke har det problem hver sæson. Derfor har vi en dialog med de ansvarlige for Østerbro Stadion.

B.93 vs. FA 2000

Det er jo svære forhold for tilskuerne på vores eget anlæg. Derfor har vores ledelse valgt ikke at reklamere “massivt” for kampen, men det er en dum situation. Vi vil så gerne have mange tilskuere, men det går ikke med for mange, når kampen spilles på Svanemølleanlægget.

Bemærk:

1. Der er gratis adgang
Til sidste kamp mod HIK var der 12 eller 13 betalende tilskuere, så vi har besluttet, at der er gratis adgang. Salg af billetter på Boldbillet er derfor også stoppet.

2. Toast og øl sælges fra kiosken
Vi kan desværre ikke arrangere salg af øl/pølser, men Kim vil sælge toast og dåseøl fra kiosken.

Planen er at tilskuerne bliver ledt via den nye kunst til arealet mellem de gamle kunstbaner, og vi beder alle om at tage hensyn til de andre tilskuere, og vise en rigtig B.93 ånd. Det er nu vi har brug for at vi bakker op omkring holdet – og hinanden.

Kampen spilles lørdag kl. 15.00 og kan også live-streames på streaming.2-division.dk.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Claus Vandborg.