Klubben har haft travlt i denne juletid. B.93’s 1. hold skal på plads, og derfor har den sportslige ledelse og de nye ejere haft travlt. Der er skrevet endnu to kontrakter med spillere, der skal være med til at bygge klubben og Divisionsholdet op igen. Og her er der tale om spillere med international baggrund.
Klubben har lavet aftale med den 21-årige Emmanuel Ogude, som kommer fra Nigeria. Han har sidst spillet i den bedste række i Israel, og har tidligere spillet på det nigerianske U-17 landshold. Han var også inde omkring det nigerianske U-23 landshold, indtil en skade satte en stopper for det.
Nu er han havnet i B.93, hvor han vil forsøge at sætte gang i hans karriere igen efter en skade. Klubben har tegnet en et-årig aftale med ham. Emmanuel er en offensiv stærk spiller, som både kan spille kant og angriber. Han er fysisk stærk, har en fremragende teknik og meget hurtige fødder.
B.93 har også forlænget med Anton Peterlin, som får en 2-årig aftale. Han har allerede været tilknyttet klubben siden i sommer, hvor han kom fra HIK. Det samarbejde er klubben blevet så glade for, at vi nu har valgt at lave en længere kontrakt. Anton skal med sin rutine fra udlandet, sin fantastiske indstilling og elitære tilgang til det hele være med til at styrke holdet og samtidig styrke truppen og især de unge talentudviklingspillere.
Billede
Anton Peterlin ved kontraktunderskrivelsen.
Foto: Frank Nielsen
Yderligere oplysninger
Sportschef
Frank Nielsen
Mobil: 60 64 47 50
frank@b93.dk