B.93’s divisionshold har i forbindelse med sæsonafslutningen sagt farvel til fire spillere fra den nuværende trup.
Nicklas Granzow som kom fra HIK for to år siden, har været en fantastisk vigtig spiller for klubben med sin rutine og spillemæssige kvaliteter. Nicklas har spillet mange vigtige kampe for klubben, og har været en stærk medvirkende årsag til holdets succes de sidste par år.
Sean Elliot Christoffersen har været i klubben af nogle omgange, og de sidste to år har Sean også haft en stor betydning for klubbens succes.
Tarik Mourhrib kom også tilbage for to år siden fra AB Tårnby, men har tidligere været ungdomsspiller i klubben, og har spillet en del kampe på divisionsholdet.
Mads Elias Elltör Nielsen er en rigtig ’93 spiller og har stort set spillet i klubben altid, med undtagelse af en lille smuttur til Frem for nogle år siden. Mads har på grund af mange alvorlige skader ikke fået så meget spilletid, selvom Elias nu er fit for fight. Vi er ikke i tvivl om det kun er et spørgsmål om tid, før han er tilbage i klubben igen.
Sportschef Frank Nielsen udtaler
“Det er fire meget kompetente spillere vi siger farvel til, og som skal ud og søge nye udfordringer. Vi er en klub som hele tiden er udfordret på at optimere og stille store krav til sammensætningen af vores trup.
Vi forsøger efter bedste evne løbende at give plads til vores unge talenter, og på den måde holde fast på vores målsætning om at være en klub, der prioriterer talentudvikling. Det betyder nogle gange, at vi må skille os af med yderst kompetente spillere, så vi kan give plads til vores talentfulde udviklingsspillere.
Vi har været fantastisk glade for alle fire spillere, og de har ydet meget til klubbens sportslige succes de seneste to år. Vi ønsker dem alle al mulig held og lykke i deres videre karrierer,” slutter Frank Nielsen.
Yderligere oplysninger
Frank Nielsen
Sportschef
Mobil: 60 64 47 50
frank@b93.dk