Vælg en side

Guiseppe Favasuli bliver ny cheftræner for divisionsholdet

Når B.93’s divisionshold i sommer indleder træningen til den kommende sæson i 2. division, bliver det med Giuseppe Favasuli som cheftræner.

Giuseppe Favasuli. Foto: Christian Midtgaard.

Giuseppe Favasuli. Foto: Christian Midtgaard.

Giuseppe har et klart spillekoncept. Han lægger vægt på, at der skal være en høj moral på holdet, og han er ikke bange for at give de unge spillere ansvar. Han forlanger meget af sine spillere og af sig selv“, siger Michele Guarini, der er sportschef i B.93 og har et godt kendskab til den nye træner.

Vi havde nogle succesfulde år sammen i Fremad Amager, hvor vi reddede klubben fra nedrykning fra 2. division for derefter at rykke op i 1. division året efter“.

Giuseppe Favasuli er 55 år, født i Calabrien i Italien men har boet i mange år i Danmark. Han har tidligere også været træner i AB 70 og i Ølstykke FC.

Målsætningen for den kommende sæson er at få skabt en stærk træningskultur og en høj moral, så vi kan komme op i den bedste halvdel af divisionen“, siger Michele Guarini.

B.93 har i mange år været kendt for god teknisk fodbold, og det skal der ikke ændres på, men der skal tilføres nogle andre dyder til holdet også.

Giuseppe Favasuli er tilhænger af at angribe med 10 mand og forsvare med 10 mand, og det kræver et hold af spillere, der er i god fysisk form“, siger sportschefen.

Der er indgået aftaler med en stor del af den nuværende spillertrup, “men vi skal nu også overveje, hvad der er brug for af forstærkninger“, siger Michele Guarini.

Yderligere oplysninger

Sportschef
Michele Guarini
Mobil: 20 44 55 66