Vælg en side

Vi er glade for at fortælle om endnu en oprykning til 1. Kvindesenior, hvor målvogter Iben Snedgaard Mikkelsen nu er del af holdet.

Vi har fået udtalelser fra både Iben selv og cheftræner Rasmus Good.

Iben Snedgaard Mikkelsen udtaler

– At blive rykket permanent op i seniortruppen ser jeg, som spiller, som en fantastisk mulighed for at udvikle mig selv yderligere, som fodboldspiller, både på og udenfor banen.

– Derudover er oprykningen også et skridt videre i den rigtige retning i forhold til at nå mine videre mål med fodbold.

– Pigerne i truppen er enormt søde og imødekommende og har taget godt imod mig og min spillestil, selvom de godt kendte mig på forhånd fra tidligere optræninger.

– Selve miljøet i klubben er meget professionelt, hvor der bliver lagt god vægt på fysisk træning og hvor det altid er muligt at komme til en fys for at få behandlet skader.

– Derudover har vi også et fantastisk trænerteam der bidrager med hver deres spidskompetencer og hjælper os spillere med at udvikle os, både som et hold og som individuelle fodboldspillere.

– Jeg forventer, at jeg kan komme ind og gøre en forskel på holdet og bidrage med det jeg er god til. Derudover ser jeg frem til at være med til at være en del af truppen, når vi skal spille om oprykning til Kvindeligaen.

– Jeg håber i fremtiden at være en fast del af truppen, så jeg kan fortsætte med at spille i klubben og for holdet.

Cheftræner Rasmus Good udtaler

– Iben blev først hevet op i træningstruppen fast, da Ida fik en længerevarende skade.

– Siden da har hun virkelig vist sig frem og det virker til at der er sket noget i hovedet på hende, som har gjort hende mere moden på banen, mere ivrig og ærgerrig efter at gøre det godt.

– Hun er jo rent målmandsteknisk og i fødderne en keeper som er skræddersyet til vores måde at spille på. Hun spiller med stort mod og ro, hvilket smitter af på dem omkring hende.

– Hun er helt naturligt blevet en del af gruppen. Så meget så hun kæmper berettiget med om spilletid i de gældende kampe og vi er meget trygge ved hende, hvis vi vælger at hun skal være på mål i de kampe.

– Der er blevet lavet et super arbejde med hende. Hun har haft dygtige trænere og hun har haft Frank som målmandstræner nu både i B.93 og i FCN, så det overrasker os heller ikke at hun er der hvor hun er nu, fordi hun har haft gode betingelser for at blive rigtig dygtig. Vi håber på at vi kan blive ved med at lægge på hende.

Se Ibens spillerprofil side med flere stats på keeperen.

Topfoto af Iben Snedgaard Mikkelsen: Rasmus Lykke. Portrætfotos af Iben Snedgaard Mikkelsen og Rasmus Good: Christian Midtgaard.