Vælg en side

Begge kom til igen i sommeren 2016, på et tidspunkt hvor de gamle ejere valgte at gå, og klubben stod uden ejere og sportslig ledelse. Siden har Frank og Erling gjort et kæmpe arbejde for B.93.

Frank Nielsen. Foto: Mark Bernquist.

Frank og Erling fortæller omkring deres fælles beslutning

– Vi har begge været positive og meget åbne for alle de nye tiltag, og har efter bedste evne givet vores bidrag og arbejdskraft til vores fælles divisionshold. ApS bestyrelsen har lavet mange nye tiltag, med både visioner og et forsøg på at styrke hele vores klub, og vores divisionshold. Man har ansat nye folk for at styrke det sportslige set-up, og det støtter vi fuldstændig. Derfor mener vi også det er et godt tidspunkt at stoppe, og overlade vores kære klub til nye folk.

– Som frivillige har vi givet alt den tid og kræfter som har været os muligt, og det har været en fornøjelse at være en del af. Vi stopper nu og har i den forbindelse også haft et møde med Patrick og Danny i mandags, hvor vi har overdraget og gennemgået de arbejdsopgaver, som vi har taget os af.

Erling Bøje. Foto: Hans Drachmann.

– Patrick er en god mand, og vi har begge forsøgt at give ham de bedste redskaber til at varetage rollen som sportsdirektør. Vi tror på klubben og 1.holdet er i de bedste hænder både på det sportslige og ledelsesmæssige område. Vi takker for denne gang og ønsker jer fortsat held og lykke med alt arbejdet omkring vores fælles klub. Vi stiller os naturligvis til rådighed, hvis der skulle være uafklarede ting som mangler i vores overlevering.

Bestyrelsen for den professionelle afdeling udtaler følgende

– Vi vil gerne,  på holdets og især klubbens vegne, takke både Frank og Erling for en fantastisk hjælp til klubben, og dette endda over flere omgange.

– De to gentlemen har med forskellige kompetencer, komplimenteret hinanden på bedste vis –  og med dygtighed, flid og kærlighed – har de hjulpet os og vores spillere på allerbedste vis. Klubben og 1. holdet har al mulig grund til at sige en kæmpe tak til begge to, og håber naturligvis vi fortsat kan se dem begge på og omkring klubben. Tak for denne gang.

Der siges også tak fra truppen og trænertemaet (derfor dette valgte holdfoto, hvor FN og EB ikke er med).

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Christian Midtgaard.