En hyldest til hof-historiker Palle “Banks” Jørgensens unikke historiearkiv. Dyk ned i klubbens statistik og vidunderlige fodboldanekdoter.
Lad os starte med en meta-vinkel: Sommer- og vintersæsonerne i en fodboldklub er kendt for travlhed på de indre linjer i forhold til at sammensætte trupperne, finde trænere til alle ungdomshold og meget mere.
Men det er også tiden, hvor hof-historiker Palle “Banks” Jørgensen og webmaster Klaus B. Johansen “mødes” via mail korrespondance og opdaterer de unikke historie-sider på b93.dk. Og det er en sand fornøjelse hver gang.
Vidste du for eksempel at med den forgangne succesrige halvsæson efter corona-pausen har B.93’s bedste herresenior mandskab nu forbedret sin målscore siden den første officielle kamp i 1896 (ja, det er i det 19. århundrede, webred.), så klubben nu samlet har scoret 5.844 mål og ladet 4.566 gå ind. Eller at samme hold har spillet 2.829 kampe, hvoraf 1.272 er vundne, 553 kampe er endt uafgjort, mens B.93 blot er gået fra banen 1.004 gangen med et nederlag? Største sejr i historien er på 15-0 over Olympia, mens vores største nederlag er på 7-0 til AB.
Vi antager, at du ikke vidste det. Men nu har du det hele dokumenteret til den næste B.93 quiz derhjemme, på facebook eller hvor du måtte ønske at holde den.
Dyk ned i de historiske detaljer
Vi har samlet et par gode links til dig, hvor du kan starte:
- Spillerstatistik
- Alfabetisk oversigt på fornavn over samtlige 892 spillere på det bedste 1. herresenior mandskab gennem tiderne
- Oversigt over spillere med flest kampe
- Få overblikket over alle spillere, der har scoret mindst 25 mål for B.93
- Se hvem der har scoret flest mål pr. kamp
- Få overblikket over yngste og ældste debutanter
- Den helt forrygende oversigt over samtlige B.93’s modstandere siden 1896, hvoraf vi så kan dokumentere målscoren på 5.844 scorede vs. 4.566 mål vi har ladet gå ind
- Spillerprofiler på samtlige spillere på 1. Herresenior gennem tiderne. Vi ajourfører med nye debutanter (hele 10 i foråret 2020), kampe og mål osv. på alle i truppen hvert halve år og ajourfører også løbende andre tidligere B.93’eres profiler som eksempelvis Patrick Mtiliga, Bashkim Kadrii og Mathias “Zanka” Jørgensen.
- Samtlige Medlemsblade og Fodboldblade beskrevet
- … og vi kunne blive ved, men søg selv via menupunktet “Historie” på b93.dk.
Konkurrence
Vi mangler blot fotos på blot 79 spillere ud af de 892, der har spillet mindst een kamp for B.93 bedste herrehold (det svarer til 9%, webred.). Se listen her.
Det er altid lidt af en begivenhed i hof-historikerens og webmasterens nørdede liv, når vi kan lægge endnu et portrætfoto af en spiller vi hidtil ikke har kunne finde på hjemmesiden.
Så hvis du er i familie med, er ekstraordinært god til at Google gamle fodboldspillere, kender nogle som kender nogle mv. som kan levere et foto på en af de manglende, så har du kvitterer vi med to gratis billetter til en af B.93’s kommende kampe på Østerbro Stadion.
Blot send dit foto og oplysninger til Palle, så tjekker han efter og afgør, om du kan få billetterne.
Vi håber at høre fra jer.
P.S. Vi er på web-redaktionen også begyndt på statistik på 1. Kvindesenior holdet i samarbejde med cheftræner Rasmus Good. Mere om det en anden god gang.
Venlig hilsen
Palle “Banks” Jørgensen
Hof-historiker i B.93
palle.banks@teliamail.dk
Tlf.: 44 65 28 85