Tag med B.93 Fanklub til Holbæk søndag 5. juni.
Alle B.93’ere store som små, er velkommen til at tage med fanbussen, det er en kort bustur, men Fanklubbens formand Brian Nehm lover, at det ikke bliver kedelig.
Brian udtaler til hjemmesiden: “Vi har det historisk svært i Holbæk, og derfor er det vigtigt at vi kan møde talstærkt op, så spillerne på banen i hvert fald får en solid opbakning fra tribunen. Den gode stemning, der har været på Østerbro Stadion i foråret rykker vi til Holbæk og laver en kæmpe fest. Så der er brug for alle mænd/kvinder/børn.”
Busturen koster 100 kr. for medlemmer af B.93 Fanklub og 150 kr. for ikke medlemmer.
Der vil være konkurrencer i bussen med fede præmier, bl.a. en spillertrøje som blev brugt i efteråret, billetter til kampen, landskampsbilletter og meget mere.
Praktiske informationer
- Afgang fra Østerbro Stadion kl. 11.30
- Kampstart kl. 13.30
- Afgang fra Holbæk efter kampen kl. 15.55
- Hjemkomst ca. 17.30
Øl og vand kan købes på turen til 10 kr. pr. stk.
Fanklubben pointerer, at det ikke er tilladt at medbringe egne drikkevarer i bussen. Salget af øl og vand i bussen indgår i regnskabet, og er med til at holde prisen nede.
Bindende tilmelding sker til nehm88@yahoo.dk eller via en SMS til 26 79 94 66 senest mandag 30. maj kl. 22.00, da bussen skal kunne afbestilles.
Der er 40 pladser (med mulighed for at udvide til 58). Der skal være minimum 30 tilmeldinger, før turen bliver til noget. Meld dig gerne til hurtigst muligt, så vi kan afgøre, om turen bliver til noget. Betaling kan ske på dagen.
Vi ses til en forbandet god away!
Yderligere oplysninger
Formand for B.93 Fanklub
Brian Nehm
Mobil: 26 79 94 66
nehm88@yahoo.dk