Vælg en side

Farvel til Philip – goddag til Benjamin.

 

I den moderne fodboldverden går det hurtigt med spillere som kommer og går, dette er også sket for B.93 indenfor de sidste timer.

Vi siger farvel til Philip Rejnhold (som scorede sit første mål for B.93 lørdag i sejren ude mod Brønshøj), men byder lynhurtige Benjamin Lund (foto) fra Vendsyssel FF velkommen. Benjamin har tidligere spillet for FC Nordsjælland, hvor han har opnået tre kampe i Superligaen. Vores sportsdirektør Patrick Mtiliga har spillet sammen med Benjamin, så det var naturligt at få vores kyndige sportsdirektør til at udtale sig om vores nye spændende spiller, men først sagde PM pænt farvel til Philip.

Patrick Mtiliga udtaler

– Philip Rejnhold kom til B.93 i vinteropstarten. I vores indledende samtaler med Philip, var han meget ærlig omkring sine ambitioner om at spille i 1. division. Nu er muligheden opstået. Vi har været meget glade for Philip, han er ikke bare en god spiller, men også en fantastisk person, som har bidraget enormt til vores miljø.  Vi er er stolte og glade på Philips vegne og ønsker ham succes fremadrettet.

– Som afløser for Philip har vi lavet en lejeaftale med Benjamin Lund fra Vendsyssel frem til sommer. Han er enormt hurtig og kommer ofte til tidlige og sene indlæg. Han kan dække både back og kantpostionerne. Jeg har selv haft fornøjelsen af at spille sammen med Benjamin i FCN Nordsjælland, så jeg har et godt kendskab til ham. Vi glæder til at se ham på træningsbanen i morgen.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Jan Christensen.