Vælg en side

B.93 og deres cheftræner Morten Rutkjær siger tak for denne gang. Morten Rutkjær har stået i spidsen for B.93’s 1. senior siden sommeren 2015. I den forgange periode har B.93 fostret to topscorere i 2. division, vundet nedrykningsspillet, formået at kvalificere sig til oprykningsspillet og er stadig med i DBU Pokalen.

Sportschef Frank Nielsen udtaler

Vi har haft en god udvikling af holdet under den nye ledelse og med Rudi i spidsen som cheftræner. Rudi har i den grad formået at samle truppen og skabe det sammenhold, som er nødvendigt for at opnå resultater. Vi er nu nået til et punkt, hvor vi i klubben er klar til at engagere en fuldtidstræner og højne funktionerne omkring 1. holdet.”

Morten Rutkjær udtaler

Jeg har været utrolig glad for min tid som cheftræner i B.93. Jeg er meget stolt af holdet, og hvor meget de har rykket sig. Jeg kan se tilbage på en i alle henseender positiv periode, hvor jeg også selv har udviklet mig som træner. Jeg vil savne drengene, og ønsker dem og klubben alt mulig held og lykke.

B.93 har endnu ikke fundet en afløser til cheftrænerposten, men oplyser at der er en række kandidater i spil.

Vi har både interne og eksterne kandidater til posten som cheftræner, men har endnu ikke lagt os fast. Vi leder efter en fuldtidstræner, som har forståelse for vores projekt om at fortsætte udviklingen af ungdomstalenter med en innovativ tilgang til fodboldspillet. Den kandidat vi leder efter skal have en offensiv fodboldfilosofi og forstår, at han er der for spillerne, ikke omvendt. Vi har ikke lukket døren for kandidater endnu,” udtaler sportschef Frank Nielsen.

Yderligere oplysninger

Frank Nielsen
Sportschef
Mobil: 60 64 47 50
frank@b93.dk