Vælg en side

B.93 spillede lørdag eftermiddag vinterens tredje træningskamp, hvor holdet delte i porten med Nordic Bet Liga holdet Hillerød.

Cheftræner Kim Engstrøm har sendt os sine ord om kampen.

B.93 – Hillerød 1-1 (1-1)

0-1 Youssef Dhaflaoui (5′)
1-1 Ahmed Daghim (23′)

Svanemølleanlægget
Tilskuertallet ikke noteret, webred.

– Tredje testkamp i opstarten. På ny igen imod et NordicBet Liga hold, der har præsteret godt i løbet af efteråret. Vi blev igen presset på tempo i spillet og intensiteten i nærkampene.

– Vi får desværre en dårlig start på kampen med scoring imod allerede efter 5 minutter, da vi er for passive i vores venstre side. Herefter sidder Hillerød på det meste spil med blandt andet afslutninger fra distancen.

– Efter 20 minutter begynder vi at få bedre kontrol på kampen. Vores eget spil bliver bedre. Vi taber ikke bolden med det samme efter erobringer og vi får sat nogle fine ting sammen.

– Det udmønter sig i en udligning ved et højt pres, hvor vi fanger Hillerød i ubalance. Jeppe får erobret bolden og spiller Ahmed fri alene med målmanden. Sikker udligning efter 23 minutter.

– Resten af halvlegen er meget lige. Det bliver ved lige ved og næsten i begge ender.

– I anden halvleg får vi langt bedre fat. Vores pres sidder bedre, og vi spiller med stor ro i spillet. Niels Morberg rammer stolpen ved endnu en erobring højt i banen. Hillerød er tæt på en enkelt gang, hvor Viktor Anker hiver en rigtig god redning frem.

– Til sidst i kampen lignede det at det kunne tippe til vores fordel, men den sidste afgørende pasning eller afslutning manglede på dagen.

– Alt i alt en god testkamp mod en kompetent modstander, der allerede næste lørdag starter med turneringskamp i NordicBet Ligaen.

– Vi har bevidst valgt at møde højere rangerende hold i de første tre testkampe for at blive maksimalt presset på tempo og intensitet. Vi har vist vi sagtens kan spille med over alle 90 minutter. Så det har været meget glædeligt.

– I dag fik flere spillere 70-90 minutter i benene. Det betyder, at de spillere der fik mindre tid i dag vil få deres minutter på onsdag, hvor modstanderen er Landskrona BoIS fra Superettan.

Holdet på banen

Viktor Anker

Simon Wæver (ud 82′)
Emil Christensen
Abdullah Iqbal (ud 70′)
Rasmus Brodersen (ud 70′)

Niels Morberg (ud 70′)
Andreas Heimer (ud 82′)

Jeppe Erenbjerg
Nicolaj Thomsen
Ahmed Daghim (ud 56′)

Emmanuel Ogude (ud 70′)

På bænken

Aris Vaporakis
Milan Silva Rasmussen (ind 56′)
Jacob Egeris (ind 70′)
Julius Lind (ind 70′)
Tammer Bany (ind 70′)
Simon Schultz Christensen (ind 70′)
Sebastian Kroner (ind 82′)
Ali Almosawe (ind 82′)

B.93 TV: Liveupdates på Twitter

B.93’s Twitter side havde vi et par live updates fra kampen. Suppleret med et par B.93 TV sekvenser:

 

 

 

 

 

 

 

B.93 TV: Ahmed Daghims fine scoring efter presspil

Vi har også fået Ahmed Daghims mål fra VEO-optagelser. Nyd presspillet.

Topfoto af målscorer Ahmed Daghim: Christian Midtgaard.
B.93 TV: Jeppe Wermuth med live updates på Twitter, mens B.93 trænerteamet har stået for VEO optagelsen af Ahmed Daghims 1-1 udligning.
Kampreferat af Kim Engstrøm.

Serviceinformation: Se de aktuelle spillernumre eller print Word-dokument og PDF, webred.