Vælg en side

B.93 Q tabte hjemmekampen mod Odense Q. Dermed er holdet stadig placeret på en 4.plads med to kampe tilbage (AGF og Sundby).

Foråret lukkes ned Grundlovsdag 5. juni med sidste kamp. Holdet kan hverken rykke op eller ned. Cheftræner Rasmus Good analyserer som vanligt kampen.

B.93 – Odense Q 1-2 (0-0)

0-1 Malaika Din Hashmi (52′)
1-1 Omewa Joy Ogochukwu (53′)
1-2 Kamilla Ørskov Jensen (85′)

Spillet på Svanemølleanlægget
Kampen blev afviklet uden tilskuere.

– Før kampen vidste vi godt at det handlede meget om hvem som var bedst på dagen og at det handlede om at sætte sig på kampen, fordi begge hold minder lidt om hinanden i tilgang og stil. Odense Q har mere erfaring med disse kampe og Kvindeligaen for den sags skyld end det vi har og det kan man stadig se i nogle situationer.

– Jeg synes kampen var meget 50-50. De kommer til mange indlæg, men bliver kun farlige på nogle stykker og så har de nogle omstillinger hvor de bliver farlige. Vi var lidt utålmodige af en eller anden årsag.

– At etablere os højt var egentlig ikke et problem i sig selv, men det er her vi skal lære at kontrollere tempoet på kampen mere. Det har været et tema igennem Kvalifikationsligaen, som vi helt klart har forbedret.

– Især kampene imod AaB og ASA har vi været gode til det. Vores chanceskabelse er blevet bedre, vores opbygning har fået en ekstra dimension. Vi er blevet mere voksne i vores måde at håndtere en kamp på.

– Jeg synes der er nogle perioder af kampen, hvor vi viser at vi har et rigtig højt niveau og så andre hvor vi undervurderer situationerne og ikke er helt sammenhængende.

– Vi er meget unge, vi har rykket os virkelig meget hvis man ser hen over hele sæsonen og især kampene i Kvalifikationsligaen har været gode for os.

– De stak afsted med sejren denne gang, fordi de var bedre foran mål. Det kunne lige så godt have været omvendt. I nogle kampe handler det om marginaler og i dag var de på Odenses side, så tillykke med dem.

– Vores kamp for oprykning er blevet udsat med en sæson, så de forberedelser går vi igang med nu.

– Håbet er at holde samling på gruppen, så vi beholder kontinuiteten og fordi holdet har udviklet sig meget, så hvorfor skulle vi ikke kunne blive ved med det.

– De sidste to kampe skal vi bruge på at forbedre vores spil og trække så meget læring som muligt.

– Næste kamp er imod AGF og det er en fantastisk modstander set i et læringsperspektiv, så det glæder vi os meget til.

Holdet på banen

Emilie Nicole Schrøder

Silje Simonsen
Julie Pauludan Madsen
Nicoline Lieber Heilstrup
Sofie Thrige Andersen

Josefine Funch (ud 52′)
Sarah Jankovska (ud 71′)
Emilie Langhorn

Linnea Louise Borbye
Sissel Bøje Kielnhofer (67′)
Omewa Joy Ogochuckwu

På bænken

Freja Lähteenmäki (ind 71′)
Frederikke Troldborg (ind 52′)
Viktoria Einsbor
Kristine Lindgaard
Ida Tommerup
Lúcia Leila José (ind 67′)

Referat af Rasmus Good.
Topfoto af Christian Midtgaard.