Vælg en side

Cheftræner Rasmus Good er særdeles tilfreds med det samlede udbytte af træningsopstarten frem mod de tre afgørende kampe i 1. division.

Her får du den altid flittige cheftræners ord på dagens træningskamp mod FC Nordsjælland.

FCN – B.93 2-1 (1-0)

B.93’s målscorer: Sissel Bøje Kielnhofer.

Right to Dream Park
Ingen tilskuere.

Se eller gense livestream her.

Rasmus Good udtaler

– Dette var en kamp vi havde set meget frem til. Hele staben og meget af spillertruppen har fortid i FCN, så det giver lidt ekstra til kampen.

– Vi følte os lidt som et U19 hold, som skulle spille mod et senior hold. Vores gennemsnitsalder ligger på 19, jeg tror endda 18 i selve kampen, så det var naturligvis en stor og sjov udfordring som stod foran os. Vi skulle suge det sidste læring ud af Kvindeliga modstanderne inden vi starter turneringen igen og det synes jeg på mange måder vi klarer flot.

– Truppen og klubben er i en fase hvor vi er igang med at finde vores plads i hierakiet og jeg synes pigerne mange gange undervurderer sig selv. Mange af dem som spiller i dag er enten valgt fra eller føler de ikke har fået chancen i større klubber og for mange af disse spillere er FCN klubben, så mange havde også stærke personlige følelser og aktier i kampen.

– Formålet med kampen var som sagt at suge den sidste læring fra tempoet, hvad som taktisk kan lykkes på det niveau, hvor vi skal udvikle på den individuelle kvalitet og så selvfølgelig måle os med FCN i en kamp som de i medierne inden havde sagt de ville behandle som en liga kamp.

– I første halvleg er vi trykket, fordi vi ikke er modige. Vi træffer for dårlige beslutninger på bolden og stresser lidt for meget. Rummene var der og taktisk var det til at løse, men pigerne følte sig trykket, men med tiden så det bedre og bedre ud.

– Udviklingen i kampen var god. Vi vidste at vi kom til at træne vores mellem pres, lave pres og forsvaring af feltet, mere end så mange andre faser og dette synes jeg lykkes rigtig fint. Vi testede en ny presform designet til at håndtere at de tager keeperen med op som stopper, men i første halvleg var vi ikke modige nok på backs og blev lidt for langt nede. Når et led springer af på grund af manglende mod, så løser et Kvindeliga hold det naturligvis, især i højt pres.

– Vi er ikke ufortjent nede 1-0 i pausen, men vi har to kæmpe chancer, så vi kan også være foran i pausen hvis vi er skarpere. Som det altid er i fodbold, så scorer modstanderne hvis du ikke selv gør det.

– Anden halvleg var en helt anden. Vi ved godt at vi formmæssigt er foran de fleste hold i landet, så vi havde en idé om at vi ville få overtaget som kampen skred frem. Dette er den mest intense kamp vi har spillet, så den var svær at kontrollere tempoet på, men jeg synes vi tilpassede os betingelserne fint.

– Nogle gange må man tage hvad der er at få, når vi ikke selv er gode nok til at kontrollere kampens klima. Vi havde muligheder for at etablere spillet højt, men vi gik med på deres præmisser, som er meget højt tempo og direkte fodbold uden meget kontrol.

– Vi var mere modige i anden halvleg. Vi kom hurtigt bagud på et mærkeligt mål, som jeg ikke helt kan finde ud af. Jeg troede faktisk ikke den gik ind, fordi det lignede ikke en bold som nogensinde ville gå i mål.

– Reaktionen på målet var fantastisk. Derfra åd vi os mere og mere ind i kampen og de sidste 15-20 minutter er vi tættere på uafgjort end de er på at score. Hele holdet kan have fortjeneste af denne kamp. Den giver virkelig tro på tingene, når turneringen starter. Truppen er overbevist om at vi godt kan rykke op med det materiale vi har, til trods for at vi dårlig nok er et senior hold på alder.

– Alle kom i kamp, begge vores målmænd gjorde det virkelig godt, og dem som kom ind i kampen fra bænken gjorde det godt. Det betyder bare noget, når man sætter spillere ind og niveauet ikke daler, men at man kan holde niveauet oppe eller gøre det endnu bedre.

– Vi har fået en masse svar i dag. Vi kan spille med Kvindeliga hold når vi er modige og gå fra banen og føle at vi som minimum skulle have uafgjort. Dette bekræfter at vi har en god trup, at vi har haft en god preseason og at vi nu er klar til Sundby om 14 dage.

– Det bliver fedt endelig at spille om point igen. Nu har vi 14 dage, hvor vi udelukkende kan have fokus på at forberede turneringsstarten og angribe oprykningsspillet.

Holdet på banen

Emilie Schrøder

Julie Hemmingsen
Nicoline Lieber
Louise Tscherning
Sofie Thrige

Emilie Langhorn
Julie Madsen
Frederikke Troldborg

Linnéa Borbye
Sarah Jankovska
Sissel Bøje

På bænken

Ida Tommerup
Cathrine Graversen (på prøve)
Freja Løvenfald
Laura Malle
Signe Mertins
Karoline Wietz
Viktoria Einsbor

Topfoto af Sissel Bøje Kielnhofer på bolden fra arkiv: Christian Midtgaard.