Vælg en side

1. Kvindesenior rejste sig stærkt efter det hårde 0-1 nederlag i sidste weekend til ASA Fodbold.

Cheftræner Rasmus Good udlægger som altid sejren i denne referat analyse.

Vildbjerg – B.93 0-4 (0-2)

0-1 Julie Pauludan Madsen (6′)
0-2 Signe Mertins (33′)
0-3 Lúcia Leila José Moçambique (54′)
0-4 Lúcia Leila José Moçambique (58′)

Vildbjerg Sports- og Kulturcenter
Cirka 50 tilskuere.

– I dag fik vi endelig hul på bylden hvad angår scoringer og det var også det eneste vi havde manglet de seneste to kampe, så nu var der en masse aggressioner som skulle ud og spillerne skulle have afløb på den konto fordi der endelig var en forløsning.

– Det havde hobet sig op, målt på chancer i de forgående kampe, så vi vidste at hvis vi scorede den første, så skulle de næste også nok komme i løbet af kampen.

– Vildbjerg fortjener så meget respekt for deres fighter mentalitet. De er der i alle dueller, 2. bolde, 50/50 bolde, standardsituationer. De er så farlige, fordi de aldrig giver op. Den ros skal de virkelig have for det de viste.

– Samtidig er de jo en evig trussel på omstillinger, hvis vi ikke er meget kloge i vores boldbehandling og positionering, så det var et kæmpe fokuspunkt som jeg ikke synes vi var helt så skarpe i som jeg gerne ville have. Vi har perioder hvor vi er for langsomme i vores boldomgang, især i første halvleg, så der synes jeg ikke vi har den kontrol vi plejer.

– Det er vel det hold vi har haft sværest ved at have kontrol imod, eller det er ihverfald følelsen, fordi deres mentalitet er som den er.

– Det var dejligt at komme tilbage på sporet. Det var vel egentlig mere en lettelse end det var rigtig glæde, fordi vi synes vi har fortjent mere og bedre indtil nu, så det er skønt at være tilbage på sporet resultatmæssigt og det var en god kamp.

– Vi var gode, men der er også plads til en del forbedringer endnu. Havde vi spillet lidt hurtigere og lidt mere simpelt havde det været fantastisk.

Holdet på banen

Vanessa Karungi

Sofie Thrige (ud 61′)
Nicoline Lieber Heilstrup
Julie Pauludan Madsen
Julie Hemmingsen (ud 46′)

Emilie Langhorn (ud 61′)
Frederikke Troldborg (ud 61′)
Signe Mertins

Omewa Joy Ogochuckwu
Lúcia Leila José Moçambique
Linnéa Borbye (ud 67′)

På bænken

Iben Snedgaard Mikkelsen
Silje Simonsen (ind 61′)
Josefine Funch (ind 61′)
Viktoria Einsbor (ind 67′)
Kristine Lindgaard (ind 46′)
Josephine Visted Nielsen (ind 61′)
Jazmin Issa Schultz-Petersen

Topfoto af dagens dobbelte målscorer Lúcia Leila José Moçambique fra kampen mod ASA Fodbold: Christian Midtgaard.