B.93 spillede en stærk kamp og vandt 3-0 hjemme over topholdet Sundby. AGF vandt dog 2-0 hjemme over Odense Q og er næsten sikret pladsen i Kvindeligaen.
Cheftræner Rasmus Good fortæller om præstationen herunder.
B.93 – Sundby 3-0 (1-0)
1-0 Josefine Funch (45′)
2-0 Linnéa Borbye (74′)
3-0 Linnéa Borbye (90′)
Svanemølleanlægget
115 tilskuere.
– I dag rammer vi vel vores kollektivt bedste præstation.
– Vi ved hvor gode Sundby er. De er et fantastisk hold og i dag holder vi dem nede på måske 3-4 afslutninger, til trods for at de er ligaens mest scorende hold, med et målsnit over to mål pr. kamp, så det er vi naturligvis virkelig glade for.
– Vi er vel det eneste hold som har formået at holde dem fra scoring i en kamp og det eneste hold som har scoret mere end to mål imod dem i en kamp.
– Linnéa Borbye rammer et helt vanvittigt højt niveau i kampen og det samme gør Julie Hemmingsen. Jeg kan nævne utrolig mange spillere som præsterer på et virkelig højt niveau i dag. Listen er lang.
– Emilie Langhorn slår skulderen og måtte tage på skadestuen for at få den tjekket. Vi håber at hun er okay og at det ikke er noget alvorligt.
– Det lover virkelig godt for fremtiden. Spillerne gjorde det fantastisk godt og vi er så stolte af dem, både for præstationen, men også den sæson de har spillet indtil nu.
– AGF skal tabe stort og vi skal vinde stort for at sikre oprykning imod AaB, så det virker helt uvirkeligt at snakke om, men vi skal gøre vores arbejde mod AaB og slutte rigtig godt af.
– Denne gruppe er helt fantastisk, så nu er opgaven at holde på stammen, for så bliver det kun bedre næste sæson, med den måde de udvikler sig på og arbejder på.
– Vi ved at marginaler afgør tingene i Kvalifikationsligaen, men vi kan være så stolte over måden vi har vist os frem på. Vi står tilbage med følelsen af at vi kunne være endt på førstepladsen med de sidste marginaler på vores side.
– Stort tillykke til Sundby med oprykningen. De fortjener det og vi ønsker dem held og lykke i Kvindeligaen næste sæson.
Holdet på banen
Vanessa Karungi
Julie Hemmingsen
Nicoline Lieber Heilstrup
Julie Pauludan Madsen (ud 67′)
Freja Lähteenmäki
Emilie Normann Langhorn (ud 25′)
Kristine C. Lindgaard (ud 67′)
Josefine Funch (ud 78′)
Lúcia Leila José Moçambique
Linnea Louise Borbye
Filippa Høgild (ud 78′)
På bænken
Iben Snedgaard Mikkelsen
Silje Simonsen (ind 67′)
Frederikke Troldborg (ind 25′)
Signe Mertins (ind 78′)
Josephine Visted Nielsen (ind 67′)
Sofie Thrige
Jazmin Schultz-Petersen (ind 78′)
Topfoto: Christian Midtgaard.
Kampreferat v) Rasmus Good.