Vælg en side

B.93’s bedste kvinder tog tre fine point og en stærk sejr hjemme over ASA Fodbold.

Vi har – som altid – bedt cheftræner Rasmus Good fortælle om kampforløbet. Her er hans skarpe syn på kampen.

B.93- ASA 4-1 (3-1)

1-0 Julie Pauludan Madsen (12′)
2-0 Sissel Bøje Kielnhofer (19′)
2-1 Julie Moeslund (25′)
3-1 Linnéa Borbye (35′)
4-1 Linnéa Borbye (61′)

Svanemølleanlægget
Kampen blev afviklet uden tilskuere.

– Vi spiller en god kamp hvor vi følger planen virkelig godt, vi giver et mål væk på en børnefejl og det er bare dem vi skal have elimineret, hvis man ser hen over hele Kvalifikationsligaen, så lukker vi ikke meget ind overhovedet.

– Men fejlene er der og de skal væk. Der skal vi blive mere modne, mere voksne i vores beslutninger.

– Kampen var mere eller mindre konstant angreb på angreb. Det er svært at kontrollere en kamp imod mand-mand forsvar, hvor man kan komme helt fri på en-to afleveringer og så have hvad der minder om en kontra. Men vi håndterer det rigtig flot, der var utrolig mange muligheder for at angribe og vores timing var så oftest gode på dybdeløb og modsatrettede bevægelser.

– Pigerne gjorde det rigtig flot ved at trække ASA spillerne ud af deres positioner, for så at udnytte den plads som opstod.

– Der var comeback til Freja Lähteenmäki. Det var skønt at have hendes erfaring, ro og bare energi på banen.

– Så var det også en kæmpe forløsning både for os og Linnéa Borbye, at hun scorer to og får to assists. Hun har været meget påvirket af sin måltørke, så det var næsten det absolut bedste. Det betyder så meget mentalt for hende og det betyder også virkelig meget for os at alle vores spillere oppe foran nu scorer mål.

– Odense Q og AaB spillede 0-0, så det var en lille gave til os. Nu har vi selv Odense Q i weekenden og så må vi se om vi er dygtige nok til at slå dem. Er vi det, så er vi 1 point efter Odense på 3. pladsen.

– Spillerne kan være glade og stolte af deres udvikling individuelt og som hold. Vi skal forsøge at forbedre os i den næste kamp igen, hvor vi igen skal præstere på et højt niveau for at lykkes.

Holdet på banen

Emilie Schrøder

Kristine Lindgaard
Nicoline Lieber Heilserum (ud 62′)
Julie Madsen
Sofie Thrige Andersen (ud 75′)

Emilie Langhorn
Sarah Jankovska (ud 62′)
Josefine Funch

Linnéa Borbye
Omewa Joy Ogochukwu (ud 74′)
Sissel Bøje Kielnhofer (ud 74′)

På bænken

Silje Cassandra Simonsen
Freja Lähteenmäki (ind 62′)
Frederikke Troldborg (ind 62′)
Viktoria Einsbor (ind 74 ‘)
Ida Tommerup
Cathrine Buccat Graversen (ind 75′)
Lúcia Leila José (ind 74’)

Referat af Rasmus Good.
Topfoto af Linnéa Borbye: Christian Midtgaard.