Vælg en side

Fremtiden lover godt for B.93.

 

1. herresenior – som er ramt af en del skader – måtte lade flere spille to dage efter hinanden i dagens interne træningskamp mod U19. Der blev også plads til en U19 spiller og et spændende comeback til Kristian Holm.

I kampen – som blev overværet af vores U13 drenge, 1. kvindesenior og pige U18 – fik vi et tydeligt bevis på det fremragende arbejde, der bliver leveret i vores ungdomsafdeling. U19 vandt nemlig fortjent 2-1.

Første mål af Mican Atici i det 19 minut, direkte på frispark. Resten af første halvleg vekslede spillet frem og tilbage med de fleste og største chancer til U19 holdet.

I det 39. minut fik 1. herresenior dog et straffespark, som Magnus Krogh sikkert scorede på.

Ved pausen skiftede begge hold en del nye spillere ind, uden det reelt ændrede matchbilledet. U19 havde stadig et lille overtag, og det resulterede til 2-1 scoringen ved Malthe Weisdorf, igen direkte på frispark. 1. senior pressede på for en udligning og havde også et par muligheder – uden dog at få scoret.

Det indtryk kampen efterlader en med er at B.93 har rigtig mange gode spillere på vej, som med den rigtige træning og vilje kan blive kommende 1. holdsspillere.

1. seniors startopstilling

Victor Michaelsen

Adam Jørgensen, Christian Stokholm, Sebastian Kroner og Morten Hegaard

Søren Nørgaard Hansen og Godwin Mckay

Jeppe Erenbjerg og Haitam Hajjami

Luc Fatton og Magnus Krogh

Indskiftninger: Robin Østrøm, Kristian Holm og Sigurd Haages.

U 19 startopstilling

Nicolai Fallentin

Benjamin Berg-Juel, Søren Sørensen, Malthe Weisdorf, Nadem Al Behadeli

Laudrim Ljatifi, Niels Morberg, Sami El-Mannouti, Yitus Holm

Oscar Bay, Mican Atici.

Indskiftninger: Hassan Elsayed, Youssef Dhaflaouc, Hamid Idrissi, Alexander Glentuor.

Skrevet af Benny Gerneke.
Foto af Christian Midtgaard.