Kolding IF -B.93 1-0 (1-0)
1-0 M. Jensen (41′)
Autocentralen Park
245 tilskuere.
Udgangspunktet for kampen Idag var ganske klar for begge hold, skulle man være med i det fortsatte oprykningsspil, skulle kampen vindes. Trænerteamet kunne næsten stille med samme hold som slog Brabrand sidste weekend. Der var kun skiftet ud på 2 pladser, Ronni Raun var tilbage efter en længere skulderskade og Kristian Holm var også tilbage fra en skade og erstattede Mikkel Mouritz.
Starten af kampen blev en noget rodet affære, en del boldtab og upræcise afleveringer. Vi fik ikke sat spillet som vi gerne vil, og gjorde ikke hinanden gode i vores normale pasningsspil. Alligevel har vi en del farlige chancer, b.la afdribler en del spillere og kommer til afslutning, og Nicolai Olsen som lidt tilfældig pludselig er alene igennem og alene med målmanden, men hans afslutning bliver reddet med en fodparade. Kolding har et par enkelte skud udefra, men enten gik de langt over mål, eller også havde Raun tjek på dem.
Vores 250 kamps jubilar Martin Heisterberg, havde 2 afslutninger med hovedet, hvor især den ene godt kunne have gået ind.
Desværre kommer Seb til skade i en duel, og må udgå efter 23 min´s spil og erstattet af Marcus. Det betød Sune var nødt til at rokere lidt rundt. Emmy blev rykket op på 9’er-pladsen og Marcus spillede venstre kant.
Selvsamme Emmy fik flere gange vist hans dribleevner, og midt i 1.halvleg blev han nedlagt i feltet, både ifølge ham selv og os udenfor banen, blev han klart snydt for et straffespark i situationen.
B93 forsøgte ihærdig at få deres positionsspil til at køre, men skete ikke rigtig, der manglede flow i spillet, og der blev lavet alt for mange tekniske og opspilsfejl.
Og netop som B.93 arbejder hårdt for at bryde igennem og skaber flere målchancer, sparker Kolding målmanden en lang bold op, som rammer jorden og derved får vores midterforsvarer og målmand til at stå på mellemhånd, og en Kolding spiller lopper den over Ronni Raun. Følelsen af at vi skal arbejde hårdt for vores chancer og mål, mens vores modstander ofte får de nemme mål. Dette er nok en meget subjektiv udlægning, men skal bare tages som et udtryk for en skuffet skribent.
I 2.halvleg forsøger B.93 at lægge pres på fra starten, men har stadig problemer med at sætte spillet, der mangler flow i vores positionsspil og det bliver en noget rodet forestilling. Kolding har en del chancer som opstår på tegnet spil eller fejl i vores opspil. Trænerteamet skifter Heimer ind midt i 2 halvleg med Peter Bjur og lidt senere Adam Emme ud som bliver erstattet med Mads Walter.
Kampen udvikler sig rodet, hvor B.93 prøver at arbejde sig ind i kampen og komme til chancer, mens Kolding får lidt tilfældige chancer engang imellem. Det bliver dog aldrig rigtigt til noget, og en rodet og frusterende kamp ender 1-0 til Kolding.
Skuffelsen var stor efter kampen, det lykkedes stadig ikke at vinde 2 kampe i træk, og set alene ud for det parameter, har vi ikke fortjent at ligge helt fremme og spille med om oprykning.
Kampen blev kostbar både pointmæssigt, men også i forhold til karantæner og skader. Aske, Heisterberg og Emmy fik alle gule kort som vil udløse karantæner, og Adam, Seb og Peter trak nogle skader til sig, og kan blive tvivlsomme til næste kamp.
Holdet på banen
Ronni Raun
Emil Farver
Martin Heisterberg
Adam Emme Jørgensen (ud 74′)
Aske Lundsgaard
Kristian Holm
Anton Peterlin
Peter Bjur (ud 57′)
Emmanuel Ogude
Nicolai Olsen
Sebastian Czajkowski (ud 24′)
På bænken
Marcus Salandy-defour (ind 24′)
Mikkel Mouritz Jensen
Andreas Heimer Hansen (ind 57′)
Mads Christoph Walter (ind 74′)
Victor Michaelsen
Nicklas Granzow
Kampreferat v) Frank Nielsen.