Avarta – B.93 0-0
Udvisning: Niclas Rønne, B.93 (44′).
Espelunden
402 tilskuere.
Den længe ventede sæsonpremiere mod rækkens nummer tre, Avarta, endte uden mål, selv om hjemmeholdet var en mand i overtal i hele anden halvleg.
B.93 åbnede kampen udmærket. Spillet var nogen lunde ligeligt fordelt, men Den Hvide Dame løste de vanskelige baneforhold bedst og kombinerede sig fint op ad banen. Da angrebene skulle afsluttes, savnedes desværre den afgørende gennemslagskraft. Største mulighed tilfaldt Nico Jørgensen, da han dirigerede en fremlægning over Avartas fremstormende målmand med hovedet, men desværre også forbi målet. Hjemmeholdets største mulighed var et frit skud på kanten af feltet i højre angrebsside. Bruhn kastede sig og klarede i fin stil.
Mod slutningen af første halvleg indtraf så en begivenhed, som kom til at sætte sit præg på resten af kampen: Niclas Rønne fik en hårdt dømt advarsel for brok, og da Avarta-spillerne gjorde dommeren opmærksom på, at han havde et gult kort i forvejen, blev advarslen vekslet til et rødt kort. Selvfølgelig først og fremmest Rønnes fejl, at han brokkede sig, men i pausen var dommeren stor nok til at indrømme, at han ikke havde givet Rønne det andet gule kort, hvis han havde husket, at denne havde et i forvejen.
Trods det hårde slag før pausen, viste B.93 imponerende mental styrke og indledte faktisk anden halvleg bedst trods undertallet. Olcay Senoglu opfangede en nedfaldsbold efter et hjørnespark, men fik desværre ikke snert i afslutningen.
Som halvlegen skred frem, var B.93 dog tvunget at trække sig tilbage og overlade det meste af spillet til de grønblusede. Men på stor defensiv disciplin og flot fight holdt udeholdet hjemmeholdet fra åbne chancer. Kun på dødbolde var Avarta sporadisk farlige, men B.93-forsvaret ført an af det bundsolide stopperpar Holst/Heisterberg afviste alt og kunne således drage fra Espelunden med et hårdt tilkæmpet og fortjent point i forårspremieren.
Miraklet Mirabel: “Som kampen udviklede sig, kan vi være godt tilfredse med det ene point. Med en mand udvist mod rækkens nummer tre, blev det vanskelige betingelser, men på flot fight og god moral fik vi uafgjort.”
Holdet på banen
Frederik Bruhn
Mads Heidelbach
Marco Holst
Martin Heisterberg
Jonas Lorentzen (ud 76′)
Morten Levinsen
Danny Mirabel
Nico Jørgensen (ud 80′)
Niclas Rønne
Oliver Drost (ud 64′)
Olcay Senoglu
På bænken
Bjørn Zabell (ind 64′)
Victor Johannessen (ind 76′)
Simon Carstensen (ind 80′)
Ilir Memeti
Anders Hakala
Andreas Kaltoft
Nicolas Nielsen
Kampreferat v) Mads Mazanti.
B.93 TV fra kampen
Heister med en kommentar efter kampen.
Tak for støtten til fanklubben.