Valdemar Jensen har denne gang sat Sebastian Czajkowski stævne til en snak om livet i B.93. Se også Valdemar Jensens tidligere interview.
Individualist som tænker på kollektivet
Seb, tak fordi du tager dig tiden. Kan du fortælle lidt om fodboldkarrieren indtil nu: hvornår startede du og hvornår kom du til B.93?
– Jeg startede med at spille bold i B1908, hvor jeg begyndte som 6 årig. Der spillede jeg så en årrække og udviklede mig, og da jeg var 2. års U17 hentede Michael Hjortkær mig til B.93, hvor jeg spillede under ham som 1. års U19-spiller.
– Han har betydet rigtigt for mig som ungdomsspiller, og ham kom jeg virkelig godt ud af det med. Fordi jeg har spillet der så lang tid, så holder jeg stadig lidt øje med B1908, grundet min opvækst i klubben.
Du har jo spillet både kant og angriber, men hvordan ser du din egen rolle på holdet?
– Jeg synes selv at jeg er en offensiv spiller med et godt blik både for at score selv og i oplæggerens rolle. Jeg er ret dynamisk og tilpasser mig holdet, jeg er løbestærk, hurtig, pågående og prøver at holde fokus på målet. Mange synes nok også at jeg er aggressiv og forudseende i det høje pres.
– I det store og hele ser jeg mig selv som en individualist, men med fokus på og forståelse for helheden og kollektivet på holdet.
– Jeg ser mig klart som angriber, men har spillet kant tidligere, da Olcay var angriber. Olle er jo svær at slå af et hold, så der røg jeg ned som kant og udfyldte den rolle. Meeeen, jeg foretrækker klart at være den forreste angriber, hvor jeg kan bruge min fysik og pågåenhed til at presse mine direkte modstandere.
Du læser jo til Finansøkonom på CPH Business – hvad med ambitionerne indenfor finansverdenen?
– Lige nu læser jeg på andet semester, og selvom jeg allerhelst vil leve af at spille fodbold, så kunne jeg godt se mig selv arbejde i en bank. Ingen tvivl om at hjertet banker mest for fodbolden, men det er selvfølgelig smart at have noget andet i sit liv.
Du var ude i lang tid med en karrieretruende skade i anklen – hvordan kommer man mentalt igennem det?
– Skaden opstod da jeg for mange gange havde vrikket om, og det påvirkede nerverne i benet, og det påvirkede også mit underben. Jeg kunne slet ikke bruge benet i lang tid, og der gik 3-4 mdr før jeg fik en rigtig diagnose. I den forbindelse var Mark Strøm en stor hjælp med øvelser og opmuntring.
– Gennem den tid var jeg gennem mange følelser. Genoptræning er selvfølgelig ekstra hård, når man ikke engang vidste om man overhovedet kunne spille fodbold igen, men jeg mistede ikke modet, fordi jeg elsker spillet for meget til at bare at give op. I dén tid kom jeg også til alle træninger for at holde mig i kontakt med holdet, og stadig snuse til atmosfæren.
– Nu er jeg heldigvis tilbage for fuld kraft, og det glæder jeg mig til at vise alle i den kommende sæson.
Hvordan er forholdet til fansene? Du var bla. på tribunen under din skadespause, og stod for trommen i en periode.
– Jeg har det superfantastisk med fansene og især efter min skadespause er jeg kommet tættere på en del af dem. Vi holder allesammen med klubben, og det synes jeg at vi viser på og udenfor banen.
– Jeg er også stolt over at have fået en lille slagsang af fansene, det betyder meget for mig.
Din familie, som i øvrigt ikke misser et eneste sekund af dine kampe, stammer jo fra Polen. Hvordan er det at navigere i den identitet, hvor man har baggrund i Polen, men er født og opvokset i Danmark? Kan du give nogle gode råd til andre unge, som måske roder med lidt af de samme udfordringer og tanker?
– Min familie har altid spurgt mig og jeg har drillet mine danske venner med at jeg ville spille for Polen, og min polske familie med at jeg ville spille for Danmark, men for mig har der aldrig været tvivl om at det danske står i første række.
Du har jo i perioder været omkring de danske ungdomslandshold, og vi er mange der synes at du burde komme i betragtning igen, men hvad med det polske landshold? Hvis de ringer, hvad så?
– Det danske er min første prioritet, og eftersom jeg føler mig dansk og min hverdag er i Danmark, så synes jeg at det ville være specielt at skulle skifte.
– Jeg var jo udtaget til nogle kampe for U18-truppen for nogle år siden og spillede nogle kampe som angriber og højre kant. Niveauet var ikke skræmmende, så jeg er fortrøstningsfuld hvis jeg skulle blive udtaget igen.
Hvilken type spiller ser du dig selv? Arbejdsom?
– Hvis jeg skulle se mig selv lidt udefra, så ville jeg sige … en uortodoks angriber som giver sig 100 % hele tiden. Jeg forsøger at være en presspiller, som opsøger alle muligheder, ligegyldigt hvor umuligt det ser ud, og ind imellem lykkes det at score nogle mål. Først og fremmest er jeg selvfølgelig en holdspiller.
Hvilken berømt spiller synes du selv at du minder mest om?
– Min yndlingsspiller er klart Lewandowski, men på papiret er jeg nok mest en Tevez-type, som spiller intenst og tackler hårdt.
Du blev fortjent valgt som MotM i Pokalkampen – betyder det noget for selvtilliden til de næste kampe?
– Det er det selvfølgelig, og jeg fik den nok igen pga min spillestil, fordi jeg tager duellerne og opsøger chancerne og aldrig giver op ligegyldigt hvem jeg står overfor og hvad scoren er.
– Det er selvøfølgelig aldrig rart at tabe, men måden vi tabte på var fin. Vi fik vist at vi kan spille fremadrettet og positiv fodbold frem ad banen, og at vi har en tro på at vi kan spille vores spil lige meget hvor god en modstander vi møder.
– Det er selvfølgelig vigtigt at vise det signal frem, både til modstanderne, men også til de andre hold i klubben.
Hvem er din yndlingsmedspiller?
– I grunden er jeg glad for alle mine medspillere, for kan synes at vi har et fantastisk sammenhold; men Heimer er nok den jeg har bedst forståelse med på banen.
– Han ser nogle ting, som ikke alle opfatter, og han reagerer tilpas hurtigt til at skabe chancer for mig og medspillerne.
Man ser dig som en fodboldintelligent spiller, som bare bliver bedre bedre med gode spillere omkring sig. Hvad tænker du selv om sådan en karakteristik?
– Gode folk omkring mig gør mig klart bedre, og sådan en som Heimer gør generelt folk omkring sig gode, men jeg synes at vi har en fantastisk forståelse for hinanden.
– Vi har en del på holdet, som jeg vil kalde fodboldkloge, så jeg er ikke den eneste, heldigvis!
Vi skal til at spille Playoffkampe – hvad har du af forventninger og håb?
– Vi skal bare rykke op!
– Der er generelt enighed på og omkring holdet om at vi skal satse på at rykke op, fordi vi har et supergodt hold, og et koncept, som folk støtter op omkring.
– Derudover har vi en vindermentalitet som er helt fantastisk. Niveauet er også blevet højnet på det seneste , og man skal virkelig være skarp for at holde sin plads i 11’eren, og det giver en god konkurrencementalitet.
Hvis eller når! vi rykker op, så er det selvfølgelig et godt udstillingsvindue, men hvor ser du dig selv om 3-4 år?
– At spille Superliga ville være fantastisk, men vi får se. Jeg holder næsen i sporet og arbejder for holdet, så jeg på den måde kan se mine kvaliteter.
Hvem er den bedste modspiller, du nogensinde har stået overfor?
Antonsson fra FCK, han var fandme god. Han var så forudseende, at han ikke behøvede nogle hasarderede aktioner. Han har selvfølgelig enormt meget erfaring fra øverste niveau, og det kan man godt mærke.
Seb, tusind tak fordi du tog dig tiden til at snakke med os. Vi glæder os allesammen enormt til at se dig på banen i oprykningsspillet, held og lykke!
