Vælg en side

Vi bringer her 2. del af Valdemar Jensens interview med bestyrelsesformand Lars Lüthjohan Jensen. Læs 1. del her, 3. del her og 4. del her, webred.

Økonomi, overskudsdeling og klubudvikling

Økonomien
Det lyder som om der skal tilføres nogle midler, for at få de skitserede planer til at køre? I første omgang nogle administrative kræfter, men vel også nogle yderligere trænerkræfter?

Hvad koster en klub?

– Ha, ja, det er et godt spørgsmål. Man skal jo ikke se på årsregnskaberne, når man prissætter en fodboldklub, men skal nok se på potentialet i en given klub. Med salget af FCN som en indlysende undtagelse, og hurra for dem, så er der jo meget langt mellem de økonomiske succeser. Se på FCK, se på Brøndby og FC Midtjylland. Det er jo tocifrede millionbeløb, der tabes hvert år, med enkelte undtagelser, og det er primært fordi man blander økonomi og sport sammen.

– Vi har ikke helt de samme udfordringer som 2. divisionsklub, hvor balancen er mindre, og nemmere at overskue.

– Man kan som udgangspunkt ikke tjene penge på fodbold i Danmark, det skal man gøre sig klart. Der er ikke nok tilskuere, og der er ikke tilstrækkeligt med sponsorer eller tv-penge til, at det for alvor rykker.

Omar Roshani i en kamp mod Avarta. Foto: Christian Midtgaard.

– Dét man kan tjene penge på i vores situation er talentudvikling og spillersalg, og der har vi i B.93 en helt unik mulighed, fordi vi har en af landets største ungdomsafdelinger. Klubben har traditionelt været rigtigt dygtig til at fostre og modne talenter. Vi har en fantastisk historik på det punkt, selvom klubben i en periode måske har hvilet lidt på laurbærrene.. Vi skal blive bedre til at lukke hullet, så der ikke siver så mange spillere ud til superligaklubberne på for tidligt et stadie. Når dét sker, så er vi sådan set ikke så bekymrede for, om vi ligger i 1. eller 2. division. Det er ikke et succeskriterie for os, og det kunne vi principielt blot købe os til ved at hente spillere ind udefra. Den strategi bringer bare ikke klubben videre, og det er efter vores opfattelse en helt forkert og uholdbar strategi for B.93. Der skal i stedet skabes et fundament baseret på ungdomsudviklingen. Fundamentet skal være stærkt nok til at sikre klubben kontinuitet og skabe og udvikle klubbens identitet. Hvis vi får skabt det henover de næste par år, selv med et lille minus på driften, så er vi tilfredse, for det betyder, at vi og klubben har noget at bygge på i mange år fremover.

Kommer vi til at se et øget fokus på at videreuddanne vores i forvejen gode trænere, og bruge nogle ressourcer på det?

– Vi har nogle rammer, som vi må og skal opfylde, og vi kommer til at udfylde rammerne fuldstændigt, også mht. vores licens. Derudover så kommer vi til at lave meget mere menings- og erfaringsudveksling. Der er selvfølgelig nogle begrænsninger i forhold til det finansielle.

– Det skulle gerne udmønte sig i at alle spillere, store som små, bliver behandlet af deres trænere som fornuftige og kærlige forældre behandler deres børn.

I sådan en diskussion som den her, så plejer jeg at sige INN: “I Need Numbers”, altså at jeg har brug for at få nogle tal for at kvalificere diskussionen. Jeg kan høre på dig, at du ikke er så glad for at nævne beløb?

– Tal er på nuværende tidspunkt irrelevante, men for at give lidt mening til diskussionen, så koster det 2-3 millioner at køre et hold som vores, og de penge går til spillerlønninger, trænerlønninger, materialer, stadionleje, dommere, og lidt mere. Derudover er der jo en kæmpe mængde frivillige, som knokler, og som klubben altså ikke ville kunne klare sig uden, men de er ulønnede og altså ikke et punkt på økonomien.

– Det er klart, at vi skal have aktiveret nogle sponsorer, og det arbejder vi på. Det gør vi blandt andet ved at prøve at personificere sponsorerne. Hvem er de, og hvorfor vil de gerne lægge penge i lige præcis vores klub? Hvis vi lykkes med det, så vil vi blive mere vedkommende for folk, og så vil vi også få flere folk på stadion.

Udvikling og faciliteter
Vi ser sportschef Frank Nielsen på tv i en realityserie om et nystartet seriehold, og vi har lige fået kåret Erdin Iljazovski fra U15 til årets ungdomstræner. Det er vel noget publicity, som er gratis, og som vi slet ikke har fået udnyttet endnu?

– Jamen, det er rigtigt, men der er mange, mange ting vi skal arbejde med, og de to ting er selvfølgelig på listen. Der er også lidt større ting, nemlig de tiltag klubben arbejder med på det politiske plan med at få lavet en kunstbane på gasværksgrunden, som er et meget langvarigt projekt,  osv. osv. Det er allesammen ting, som skal gøre det nemmere at skabe bedre rammer for vores ungdomsspillere, for derved at kunne give dem optimale muligheder for at udvikle sig til gavn for dem selv og klubben.

Andreas Heimer, et B.93-talent ud over det sædvanlige. Foto: Christian Midtgaard.

– Vi vil egentlig helst at publicity kommer indefra. Klubbens medlemmer skal i bund og grund være vores ambassadører. Det er effektivt. Jeg vil ikke sige, at vi er pressesky, men vi vil egentlig helst bare have arbejdsro og skabe resultater. Hvis vi så gør det godt, så skal pressen nok komme.

I den senere tid er der kommer tidligere spillere til alle væsentlige pladser i den sportslige organisation – er det en bevidst strategi for at bibeholde eller yderligere styrke noget kultur, eller er det tilfældigt?

– Det er ikke nogen bevidst strategi, men der kan godt være visse fordele ved at hente spillere og trænere, som vi kender i forvejen. Kulturen er vigtig, men vi kan sagtens få andre til at spille med på den vogn, så det er ikke diskvalificerende, at man ikke har været i B.93 tidligere, hvis det er det du mener.

Motivation og tidshorisont
Vi sidder og taler om virkelig mange planer og udviklingsprojekter og det hober sig jo op. Hvad er den nye bestyrelses tidshorisont?

– Den er lang – vi ser det som lidt af et udfordrende livsprojekt, hvis vi får lov!

– Vi vil så hurtigt som muligt forsøge at gå i 0 i årsregnskabet, for indtil nu har det været en lang kamp mod underskud, og det er uholdbart, hvis man vil have noget kontinuitet ind i klubben. Hvis man bliver ved med at tabe penge, så må man låne eller have nye investorer ind, og så bliver de nuværende idéer og planer udvandet, så det vil vi undgå.

– For at komme lidt tættere på at gå økonomisk i 0, så har vi blandt andet indført et nyt lønsystem, som prøver at sænke de faste omkostninger til et lavere niveau. Grundtanken er, at spillerne får del i overskuddet, og det er vi vist de første, der indfører. Med denne her struktur, så giver det en meget stærkere samhørighed og sammenhængskraft omkring 1. senior, fordi alle får del i overskuddet. Bliver en af de unge spillere solgt, så skal alle de andre spillere belønnes, fordi de har været medvirkende til at gøre denne her spiller til det han er.

– Idéen til det her stammer faktisk fra Jeppe Hedaa og hans virksomhed, hvor en af driverne for ham altid har været motivation af medarbejderne, så det er noget vi har taget med fra det private erhvervsliv. I øvrigt så har vi ingen interesse i at trække penge ud af selskabet – alt hvad vi tjener vil blive investeret i 1. senior og klubben indtil vi har en topklub igen.

– Dét at vi har taget grådigheden ud af ligningen gør faktisk en lang række beslutninger nemmere.

Læs 1. del her, 3. del her og 4. del her, webred.