Vi er stolte over, at vi samarbejder med en klub som B.93, der har samme vision for udviklingen af unge talenter, som vi selv har hos TimeVision. Vi er et godt match med samme menneskelige værdier, fortæller Partner Sven-Erik Jensen fra TimeVision.
Presse- og kommunikationschef Claus Vandborg har mødt menneskerne bag en af klubbens mangeårige samarbejdspartnere. Kom tættere på TimeVision her.
Fodboldglæden der skabte et langt samarbejde
TimeVision har støttet B.93 i mange år, og det sætter B.93 pris på.
Lone Køhn fortæller
Vi spurgte først og fremmest Direktør, Registeret revisor og Partner i TimeVision, Lone Køhn, om hvorfor TimeVision har valgt at samarbejde med B.93?
– Samarbejdet udspringer af en god historie, hvor netop de menneskelige relationer har haft stor betydning.
– Samarbejdet begyndte med en fodboldglad dreng, Sven-Erik Jensen, der senere blev Partner hos os. Sven-Erik Jensen er opvokset med B.93, og har været medlem af klubben lige siden.
– Derfor var det også meget naturligt, at han som Partner hos TimeVision fortsatte med at være med på sidelinjen hos B.93 gennem et sponsorat og på den måde være med til at sikre lokale sportsaktiviteter.
Har TimeVision noget til fælles med B.93 i din optik?
– Vi har jo en lang solid historie – præcis som B.93.
– Revisionsfirmaet TimeVision blev stiftet tilbage i 1952 og har lige siden rådgivet mange forskellige virksomheder inden for revision og skat. Hos TimeVision mener vi, at det gode samarbejde mellem virksomhed og rådgiver opnås gennem en personlig, tillidsfuld og gennemsigtig arbejdsrelation, hvor den enkeltes behov altid sættes forrest.
– Vi er altså med til at skabe økonomisk overblik og tryghed, så I som virksomhed blot skal fokusere på det, I er bedst til.
– En tilgang som vi mener B.93 kan spejle sig i, med samarbejde og holdånd som fundament for fodbolden. Man kan populært sige at det er et samarbejde med fælles værdier.
Kan man sige I er et anderledes firma?
– Ja, det mener vi. TimeVision er ikke som andre revisionshuse.
– Vi har nemlig siden 2007 været en del af TimeGruppen, hvilket betyder at vi også kan tilbyde professionel og uvildig rådgivning inden for erhvervsforsikring, firmapension, formueforvaltning og jura.
– Vi står altså med et stærkt hold, hvor du som kunde kan opleve synergieffekten, enkeltheden og ikke mindst trygheden, ved at have flere muligheder under samme tag.
– Ved at matche specialiseret økonomisk rådgivning med det individuelle behov, er vi med til at skabe merværdi og gøre en forskel for vores kunder.
Både TimeGruppen og TimeVision er til daglig bosiddende på Park Allé 295 i Brøndby, men har også lokale afdelinger på Kalvebod Brygge og Frederiksberg.
Man fristes til at sige vi er på en fælles mission?
– Ligesom B.93, er TimeVision også på en mission, med talentudvikling som det primære fokus både i forhold til rekruttering og ved fastholdelse af medarbejdere.
– Det skal være attraktivt at være revisor, derfor er der i vores nye strategi lagt særligt vægt på at tiltrække unge mennesker til branchen.
– Vi vil gerne være revisorernes foretrukne klub og det gør vi ved at tilbyde en fleksibel arbejdskultur, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig sammen med både kollegaer og kunder.
Tak for en fin snak. Hvad gør vores medlemmer hvis de vil i kontakt med TimeVision?
Selv tak. B.93’s medlemmer er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak på telefon 43 55 05 05 eller via mail på timevision@time.dk.
Skrevet af Claus Vandborg
Topfoto og supplerende fotos fra TimeGruppen.