Vælg en side

Månedens sponsor i B.93 er “Best in life”. “Best in Life” er en familiedrevet virksomhed bestående af henholdsvis Henrik og Mads Elmholdt. Tilsammen har rejsebureauet mere end 40 års erfaring fra tidligere rejsebureauer og vi fik en snak med Mads Elmholdt.

Mads – fortæl os lidt om hvad I står for:

– Vi stiftede “Best in Life” fordi vi gerne vil gøre en forskel og gå tilbage til de gamle metoder med mere personlig service. Vores rejser er ikke en hyldevare. Vi skræddersyer vores rejser til kundens ønsker. Vi synes, at livet handler om oplevelser og Best in Life gør det muligt for dig at opleve de mest unikke destinationer og events som verden kan tilbyde. Vores mission er at inspirere og hjælpe dig med at opnå din drømmerejse. Vores passion ligger i at afsløre skønheden som verden stadig gemmer på.

Hvad fokuserer I på indenfor rejsebranchen?

– Vores mål er at give vores gæster den unikke oplevelse som de aldrig vil glemme. Fra sjældne destinationer som Kapawi Eco Camp i Amazon til lokale vinture i Cape Town eller en uimodståelig weekend til Dubai. Vi gør dine drømme til virkelighed.

Det virker således – hvad med 93’eren, som interesserer sig meget for sport?

– Er du sportsinteresseret så er vi også de rigtige for dig. Vi har de bedste pladser til alle sportsbegivenheder i verden! Alt fra Formel 1 til El Clasico og VIP billetter til hvilken som helst koncert. Vi har et specialiseret team med fokus på dette, – “Best in Life Sport.

Hvad bidrager jeres produkt med til kunden?

 – Vi har igennem vores mange år i branchen opbygget et utroligt netværk som gør at vi kan enten skaffe en ydelse som kunden ikke selv har mulighed for at anskaffe eller vi kan skaffe billigere priser på alle rejseydelserne. Derudover opnår kunden tryghed, sikkerhed, kvalitet og høj viden omkring destinationen via vores erfaring indenfor arrangering af rejser og diverse forsikringer samt garantier vi har på kundens vegne. Næsten vigtigst af alt sparer vi også kunden for tid, og tid er penge som verden er i dag.

Hvorfor har I indgået et samarbejde med vores klub?

– Efter mange år i sportsverdenen er det en fornøjelse at være med i B.93, som sponsor. Jeg har været med til det meste inden for fodboldverdenen de seneste årtier og det er en glæde endelig at være en del af et projekt med sunde og realistiske holdninger til opbygningen af en klub i dansk fodbold.

Hvad er dit indtryk af B.93?

 – Jeg har en rigtig god fornemmelse omkring dette ekstremt spændende projekt, og er imponeret over hvor professionelt trænerne samt ledelsen griber dette an. Ligesom jeg på banen ser positiv fodbold som jeg holder meget af.

Derfor er det en stor fornøjelse for mig at kunne bidrage med min erfaring indenfor fodboldverdenen og naturligvis med nogle gode rejser til holdene, sponsorerne og alle andre i og omkring B.93.

Selv om vi er et stykke vej til at spille Champions League, så er jeg ikke et sekund i tvivl om at personerne i og omkring B.93 kan bringe klubben frem til noget de andre taler om, siger Henrik og Mads Elmholdt fra “Best in life”– som lukker af med dette:”Forza B.93”

Tak for snakken Mads og velkommen som sponsor for B.93.

Læs mere her: https://bestinlife.dk og www.bestinlifesport.dk

 

 

Skrevet af Claus Vandborg