Vælg en side

Danny Jung om efterårsopstarten

– Efter en heftig udskiftning og tre ugers opstart, er vi nu vi kommet i gang med turneringen og pokalen.

– Efter en mareridtsagtig sæsonåbner mod Brønshøj, hvor nervøst spil og uforudsete udskiftninger grundet hovedskader gjorde, at vi aldrig rigtig fandt rytme, har vi nu hentet tre sejre i træk. Det tager naturligvis et stykke tid at få spillet relationerne skarpe og indkørt alle de nye spillere, men de points vi får samlet sammen i starten er gode at have og giver en vis ballast i jagten på at forbedre os hver dag.

– Målet er at ende blandt de seks første og dermed kvalificere os til forårets oprykningsspil. Det tegner sig til at blive en tæt række med mange gode og jævnbyrdige hold.

– Vores turneringskampe mod Skovshoved og Marienlyst viste god fremgang i spillet og det udtryk vi gerne vil komme med som hold. Vi skal stadig blive bedre til spillet med bolden, så vi bedre kan bestemme tempoet og rytmen i kampene.  Ligeledes skal vi arbejde på at være mere afklarede defensivt, både i vores høje pres og når vi vælger et lidt mere lavt udgangspunkt.

– Truppen er i god form og arbejder hårdt til træning, og det vil ganske sikkert give godt afkast i det tætpakkede program som følger. De nye folk er så småt ved at finde sig til rette i den måde vi spiller på, og hvad vi kræver af dem.

De nye udenlandske islæt (Kensom, Joseph, Sammy og Godwin) er meget snart i spil til at få en rolle i kampene i nær fremtid. Godwin fik tilmed en godkendt debut i kampen mod Marienlyst.

– De andre nye Stokholm, Matthias, Hegaard og Anders Thomsen er allerede en integreret del af holdet, og har spillet en del fra start.

– Vi har spillet flotte 2. halvlege mod Skjold Birkerød og Skovshoved og en god 1. halvleg mod Marienlyst. Tænk hvad det kan blive til når vi sætter to gode halvlege sammen.

Se flere cheftrænerens hjørne opsamlinger.

Topfoto: Mark Bernquist.