Vælg en side

Vi har mødt Anette Hjorth fra Netto på Østerbro, der meget glædeligt er indgået i et frugtbart samarbejde med 1. Kvinde- og Herresenior om levering af sunde tilskud til og efter træningen.

Presse- og kommunikationschef Claus Vandborg satte Anette stævne og fik nogle gode svar på tiltale.

Hvordan støtter I B.93?

– Netto sponsorerer frugt et par gange om ugen til spillerne på de to førstehold.

Hvordan kom aftale op og stå, og hvordan foregår det rent praktisk?

– Jeg blev kontaktet af Ole Ringheim sidste år.

– Første møde var meget uformelt og egentlig bare med henblik på, at få en indsigt i B.93.

– Hvordan kunne vi hjælpe hinanden så Østerbro kan have sig egen lokale fodboldklub og Netto fremstå lidt “lokal”.

– Vi fik vendt mange scenarier og muligheder. Her er Ole idérig og inspirerende, så vi aftalte at mødes igen når jeg havde undersøgt mulighederne med vores bagland.

– I Netto har vi ikke et markedsførings budget pr. butik. Dette skyldes at vi er en del af en kæmpe kæde. så vi kunne ikke hjælpe med økonomisk støtte.

– Vi skulle tænke kreativt, hvilket gjorde, at vi endte med sponsorat af frugt. Det foregår helt lavpraktisk ved, at en butikschef i Netto på Østerbrogade bestiller frugt hjem to gange om ugen, pakker dette, hvorefter det afhentes af jer.

Hvorfor har I valgt at støtte B.93?

– Det var rimelig let.

– De værdier I har i B.93 harmonerer fuldstændigt med værdierne i Netto. Der skal være plads til alle uanset køn, alder og baggrund.

B.93 er meget glade for samarbejdet for Netto og ser frem til at fortsætte det. Støt din lokale Netto.

Vil du også være samarbejdspartner med Byens Ægte Hold?

Husk, at du kan bidrage med stort som småt som samarbejdspartner i B.93. Læs mere om mulighederne med Business.93 Local, Business.93 Netværk og Business.93 Partners.

Skrevet af Claus Vandborg.
Fotos af Anette Hjorth.