Vælg en side

B.93 Fanklub fylder 10 år, og det skal naturligvis fejres.

Det sker med en indendørsfodbold turnering i samarbejde med vennerne fra Sparekassen Danmark.

Det hele kommer til at foregå i Svanemøllehallen lørdag 21. januar 2023, hvor alle er velkomne til at kigge forbi og ønske B.93 Fanklub tillykke med dagen. (B.93 Fanklub blev stiftet 24. januar 2013, webred.).

Har du tilknytning til eller tidligere har du haft tilknytning til fanklubben (fan, samarbejdspartner, spiller, træner eller lignende) er du særdeles velkommen til at stille med et hold.

Sådan tilmelder du dig

Tilmelding sker ved at sende en mail til b93fanklub@outlook.dk med holdnavn samt navne over spillere.

Holdet skal være på minimum fire spillere og maximum 7 spillere.

Pris

Prisen for et hold er 100 kr.

Betaling

Overfør venligst til MobilePay Box 80064 og skriv ”Cup + dit holds navn”.

Tilmeldingsfrist

Vi skal venligst bede om tilmelding senest 15. december 2022.

Indslag og præmier

Vi sørger selvfølgelig for en masse spændende indslag undervejs, og der vil være præmier på højkant.

Vi kunne godt bruge præmie donationer, så hvis du repræsenterer en virksomhed eller privatperson som gerne vil give lidt som vi kan bruge til præmier på dagen hører vi gerne fra dig.

Kontakt Brian Nehm på nehm88@yahoo.dk.

Vi håber I er klar til en festlig dag i vores ånd, hvor hygge og fælleskab er dagens tema.

Samarbejdspartner

Topfoto: Christian Midtgaard. Grafikker: Brian Nehm.