Vælg en side

B.93 Fanklub holder generalforsamling tirsdag 19. januar kl. 18.00 til ca. 20.30. Det foregår på i restauranten i B.93’s klubhus, Ved Sporsløjfen 10, 2100 København Ø.

Fanklubben byder på kaffe, cheftræner Morten Rutkjær holder et oplæg fra kl. 18.00 til 18.30 hvor han vil fortælle lidt om planerne for foråret og give en status på spillertruppen. Alle er velkommen til at kigge forbi.

2015 har været et udviklende år for fanklubben. Vi er nu 115 medlemmer, og flere og flere viser interesse. Det sætter vi stor pris på, og det er vigtigt at være en fanklub, hvor der er plads til alle.

Tilbage i januar 2015 åbnede vi en ny facebook side (se facebook.com/b93fan, webred.), som nu har over 500 likes. Målet er mindst et opslag om dagen, du får de sidste nyheder om B.93, og der er diverse sjove indslag, blandt andet quizzer og spillerne, som udleverer hinanden i “ugens udlevering”.

Vi har brugt en del penge på to nye bannere til tribunen, som er med til at skabe en festlig ramme på fanklubbens afsnit på Østerbro Stadion. Alle er velkomne til at komme op på afsnittet og hjælpe med at støtte drengene på banen. Vi har konfetti, flag og trommer klar.

13 februar 2016 er B.93 Fanklub værter for Inde DM for fanklubber i Nørrebrohallen. Her deltager over 20 fanklubber fra Superligaen, 1. division og 2. division og kæmper om at være den bedste fanklub i Danmark, Alle er velkomne til at kigge forbi og se turneringen. Om aftenen mødes alle fanklubber til en kæmpe fest. B.93 Fanklub stiller selv op med to slagkraftige hold.

Vi glæder os til 2016, hvor vi skal udvikle os endnu mere. Der arbejdes på attraktive medlemsfordele. Et medlemskab koster kun 93 kr for hele 2016. Du kan blive medlem her. Alternativt kan du kontakte fanklub formand Brian Nehm på nehm88@yahoo.dk.

Den letteste løsning er at sende 93 kr på Mobile Pay eller med en bankoverførsel. Husk at skrive dit navn.
Mobile Pay er 26 79 94 66. Bankoverførsel sker til

Reg.nr.: 5339
Kontonr.: 0345560

Jeg gerne sende en stor tak til den nye bestyrelse i B.93 Kontraktfodbold Aps, Frank Nielsen, cheftræner Morten Rutkjær, resten af trænerteamet og ikke mindst hele spillertruppen for et fantastisk samarbejde i efteråret 2015. Fanklubben glæder sig til at forsætte samarbejdet i 2016.

Til sidst håber jeg, at alle B.93’ere har haft en god jul og et godt nytår. Jeg ser frem til at se jer i fanklubben eller på Østerbro Stadion i 2016.

Venlig hilsen

Brian_Nehm_Juli2015Formand for B.93 Fanklub
Brian Nehm
Mobil: 26 79 94 66
nehm88@yahoo.dk