Valdemar Jensens sjette interview i rækken er nu klar. Denne gang med Omar Roshani. Se de tidligere interview her, webred.
Omar Roshani: Dedikationen og viljen går hånd i hånd med lysten
Omar, du er tilbage i ‘93, og det er vi flere der er glade for.
– Jamen, det er jeg også selv. Jeg har ikke spillet helt så meget som jeg havde håbet på indtil nu, men på den lidt længere bane er jeg rigtigt glad for at være her, og jeg er sikker på at det gode spil nok skal komme.
– Frank ringede til mig for noget tid siden, og vi var blevet gode venner under mit første ophold i klubben, så jeg tog godt imod hans henvendelse. Han kunne se, at jeg ikke var tilfreds, hvor jeg var, så vi lavede en aftale og jeg er tilbage. Jeg har brug for trygge rammer og folk jeg stoler på, og det synes jeg at jeg får i klubben og under Frank. Det kræver hårdt arbejde at få succes, det erkender jeg, og jeg tror også på at jeg kommer til at gøre en forskel.
– Jeg har jo spillet med Thomas Høegh og kender Philip lidt, så det er fint at komme tilbage. Høeghen har støttet mig meget, så det er fint at have ham på sidelinien.
Du har fået en del tid på 2. senior siden din tilbagekomst, og det er jo gået rigtigt godt. Du har høvlet mål ind?
– Ja, det er rigtigt, jeg har vel spillet 8 kampe og scoret 10 mål, men niveauet i rækken har gjort ,at det var lidt nemmere. Det er ingen hemmelighed, at jeg har haft nogle lidt turbulente år, og det er klart at når man scorer mål, så føles tingene lidt lettere.
Lasse Vibe, som blev en profil i IFK Göteborg trænede selvtillid ved at lægge 10 bolde op foran målet ved hver træning, og så bare banke de nemme bolde i nettet. Det hjalp ham til at blive topscorer i Sverige. Er det lidt det samme for dig i denne sæson på 2. senior?
– Det kan godt sammenlignes, men det er klart at det er hele holdets fortjeneste, at vi er gået så godt igennem sæsonen. Vi snakkede på et tidspunkt om, om vi kunne nå 100 mål i efterårssæsonen, og jeg ved faktisk ikke om vi nåede det, men vi har spillet godt og fundet et fint sammenhold med en masse mål til følge. (Målscoren endte på 79-11, så de 100 mål nåede holdet trods alt ikke, webred.)
Hvordan er du havnet i ‘93?
– Jeg startede i Brønshøj, fordi jeg boede i Tingbjerg. Men så rykkede jeg til B.93, da Bajram (Fetai, webred.), som var min storebrors ven, havde spillet i klubben og snakket godt om den. Jeg fik nogle virkeligt gode trænere med Morten Grahn og Anders Lange (nu begge FCK, webred.), som gjorde rigtigt meget for mit spil og min selvtillid.
– I den mellemliggende periode trænede vi forskudt med årgangen under eller over mig, så man blev matchet på forskellige niveauer hele tiden, og det var rigtigt sundt.
– Da jeg var 17, fik jeg min første rigtige kontrakt under Jens Espensen og spillede på U19 i den sæson. Jeg fik de tre sidste kampe, hvor jeg scorede to mål. I det første år som U19 havde jeg Niels Madsen som træner, og han er en af dem, som har betydet allermest for mig som spiller.
– Efter at have udviklet mig rykkede jeg op på 1. senior, men vi rykkede ned på trods af et sindssygt godt hold, så det var vanvittigt ærgerligt. Jeg rykkede til Birkerød sammen med bla. Mourad, og så var der lidt skift nogle år, inden jeg kom tilbage til B.93.
Os, der så dine kampe i forrige sæson, så jo at du spillede forskellige pladser, og gjorde det fint, især måske som den rene frontangriber. Betragter du dig selv som en ægte angriber?
– Ja, til dels. På det seneste har jeg primært spillet kant på 2. senior, men så længe mit spil foregår med front mod målet, så betyder det ikke det helt store om det er kant eller den midterste offensivspiller.
Vi er ret godt besat på kanterne, men mangler til gengæld lidt en Gerd Müller-type oppe foran, og du er jo en stor og stærk fyr, som kan det meste med begge ben og låget med.
– Vi er rigtigt godt med med hensyn til kantspillere, og det var svært at konkurrere med Olcay. Men jeg ville da rigtigt gerne afløse ham på toppen. Nu er det måske blevet lidt nemmere, og jeg godt se mig selv enten som ene angriber, eller som den ene af en angriberduo, måske sammen med en som er god med ryggen til målet. Det tror jeg kunne blive godt.
Når jeg ser dig og Mads Nielsen sammen, så ser det nærmest ud som om I holder i hånden. I er rigtigt gode venner?
– Jaah, vi har det rigtigt godt, og Mads og jeg har lidt ‘brother love’. Vi har kendt hinanden i lang tid og kommer begge to fra Nørrebro-området, så vi er næsten vokset op i de samme gader. Så han tog rigtigt godt imod mig, da jeg blev rykket op på U19. Selvom han er to år ældre end mig …
… Og vejer omkring 25 kg muskler mere…
– Ja, haha, det er rigtigt, men han har altid været god ved mig, så vi har nok lidt ekstra sammen. Han har ligesom mig selv, haha, hjernen og hjertet på rette sted.
– Jeg kender jo langt de fleste, fordi vi har spillet sammen i ungdomstiden, men Mads har jeg lige lidt ekstra med.
– Når jeg taler med dine holdkammerater om dig, så siger de at du har det hele. Du er stærk, du sparker med begge ben, du kan lidt med låget og er god på bolden. Vi har tidligere set at du har et dejligt højt topniveau. Hvad skal der til for at du tager skridtet op, og bliver en solid profil?
Omar Roshani. Foto: Christian Midtgaard.
– Jeg mangler måske noget i forhold til selvtillid og at gøre de nemme ting, på de rigtige tidspunkter, og så være mere stabil. Vi snakker om at bruge en mentaltræner for at få de sidste ting med. Det er noget, vi skal kigge på sammen med de nye ejere, og jeg tror at det vil hjælpe mig i forhold til at blive stabil og lukke alle andre ting ude under kampene.
Du er 22 år og er selvstændig. Vi sidder faktisk på din egen café lige nu. Det er jo tidligt at være sin egen chef, men hvad så, når træneren bjæffer. Kan du godt holde ud at følge ordrer?
– Jaja, det er overhovedet ikke noget problem. Når vi er på banen er jeg bare Omar, som ikke er chef for nogen. Rudi er en superfin fyr, som er rigtigt god med unge spillere, så jeg har det fint med ham. Han er god til at lytte, så det er overhovedet ikke noget problem. Han er selvfølgelig blevet ansat, fordi han er dygtig og fordi han har et kendskab til klubben, som er guld værd, så det er thumbs up fra mig.
Hvad siger du til de nye folk, som er kommet ind i klubben?
– Vi har ikke mærket så meget til det i klubben, men vi kan mærke forskellen på den måde, at de er ude og se træningerne ind imellem. Det virker rigtigt positivt, selvom de ikke selv er sportsfolk. Det er en god idé, at de får lov til at sætte deres præg på tingene, så det er lovende.
– Alene det at William Kvist sætter sit navn på klubben, det betyder selvfølgelig en del, så jeg forventer at vi rykker os i fremtiden.
Din egen baggrund stammer fra Yemen og Polen. Er det korrekt?
– Det er det nemlig, Min far er fra Yemen og min mor er fra Polen, og så mødte de hinanden her i Danmark, nærmere bestemt i Herning. Da jeg var tre år flyttede jeg til Brønshøj med min mor, og jeg har nogle brødre som jeg har boet med, som jeg er meget tætte med. De har fulgt mig hele tiden, så dem støtter jeg mig ret meget til.
Hvis du nu skal spille for din yndlingsklub, hvilken trøje skal du så trække over hovedet?
– Så bliver det den stribede fra Juventus. Det stammer nok fra min storebror, som var Juventus-fan, da jeg var dreng, så det var ligetil at følge med dem.
– Både Pirlo og Del Piero er nogle dejlige drenge, så mine plakater er hængt op i rammer på væggen.
Hvor spiller du henne om 5 år? Og har du udvidet caféfranchisen?
– Måske har jeg købt nogle flere caféer. Men jeg håber selvfølgelig på, at jeg har været med til at spille B.93 lidt længere op i tabellen, så jeg eventuelt kan leve af at spille fodbold, og opfylde den drøm jeg har haft siden jeg var dreng.
Du får også spørgsmålet: Hvem er den bedste modspiller du har mødt? Og du må ikke sige Bajram …
Det må være … Rasmus Thelander. Han har haft en kometkarriere, hvor han gik fra AB til AaB og så til græsk fodbold. Jeg husker en kamp, da jeg var ungdomsspiller, hvor jeg laver en fantastisk vending, og så piller han den alligevel fra mig. Han var både hurtigere og stærkere end mig, og så ovenikøbet som forsvarsspiller, som ellers er tunge og langsomme, så han var god.
Hvem er så den bedste medspiller?
– Uden diskussion. I øjeblikket er det Drost. Han er hurtig, aggressiv og snu som en ræv. Han skal afslutte lidt mere, men ellers så er han dødbringende. Han har stået lidt på kanten af et gennembrud, men jeg tror virkelig på at det sker i år, så det håber jeg for ham.
Hvad med ham Anders Hakala, som du har spillet med på 2. senior?
– Hax, han er en ægte boksspiller. Ikke kant, ikke hængende angriber, bare gammeldags angriber. Han er en stor og stærk gut, og selvom han godt kan tage to på fødderne, så er det nok i feltet at han er bedst. Han har jo tonset mål ind på 2. senior (19 mål i 9 kampe, red.), så han har vist at han kan lave kasser.
Har du et godt råd til en dreng på 7 år, som lige er begyndt i klubben?
– Det skal være sjovt for knægten at gå til bold. Han skal se det sjove i at spille fodbold, men når han så er der, så skal der være fokus og 100 % koncentration! Lyt til de dygtige trænere i klubben, og når han bliver ældre skal I sammen med træneren vurdere, om han skal ændre på sit spil, om det er godt for ham eller ej.
– Men lige nu, handler det bare om at smile, mens man er der og stort set resten af livet man spiller. Det skal være sjovt at gå til fodbold!
– Det er noget, som jeg først har indset nu, ikke noget som jeg fik fortalt eller vidste selv. Jeg gik kun til fodbold, fordi jeg ville være professionel, og mange af træningerne har været sløje, og så er jeg kommet sur hjem.
– Er du sur over din fodbold er du sur på alt, fordi det betyder så meget. Derfor skal man finde kombinationen af sjov og spas, sammen med fokus og dedikation. Det er det vigtigste at sende videre til de unge, synes jeg.
Det er en super vigtig erkendelse, så det vil jeg fortælle videre. Tak for det, Omar, det var en fornøjelse!
Efter interviewet blev der spillet træningskamp mod B.1903. B.93 vandt komfortabelt 8-1, hvor Oliver Drost og Omar hver stod for 2 mål, og Anders Hakala 3, webred.
