Det femte i rækken af fremragende interview er nu klar, til glæde og gavn. Valdemar Jensen har tidligere talt med Mads Nielsen, Andreas Heimer, Sean Christoffersen og Olcay Senoglu. Nu er taletiden helliget Andreas Kaltoft. Hør am fortælle om stemningen i truppen og hvad han kan arbejde på for at blive en bedre spiller.
Ustoppelig ungdom – talent for hårde tacklinger
Af Valdemar Jensen
Hej Kalle, tak fordi du tager dig tiden – du er blevet udtaget til u/18-landsholdssamling, tillykke med det! Kom det som en overraskelse for dig?
– Ja, det gjorde det lidt. Jeg har været inde i en god periode, og spillet nogle gode kampe og gjort det godt, og jeg havde da håbet på det, men ikke regnet med det. Jeg har tidligere været til landholdssamlinger op til U17, hvor jeg så spillede en enkelt kamp i en træningsturnering i Spanien i februar måned.
Hvad er det for nogle spillere, som er med på u/18?
– Tja, de kommer jo fra de store klubber her i Danmark – FCK, Brøndby, Esbjerg, FC Nordsjælland – og så er der ind imellem nogle fra de udenlandske klubber, denne gang var Gonzalo (Jørgensen) fra Atletico Madrid med det vidunderlige navn, så var også Lasse Jürgensen fra Augsburg med, og normalt er der også et par stykker mere med, som spiller i udlandet.
– Der var faktisk kun mig selv og en anden, som er fra divisionsklubber. Ellers er resten fra Superligaklubber eller udlandet.
Altså, os, som har set det spille i denne sæson er måske ikke sindssygt overraskede over udtagelsen – du har gjort det godt i denne sæson, og man kan vel godt snakke om at du har fået et gennembrud?
– Ja, jeg er enig. Denne halvsæson har været mit gennembrud, hvor jeg for alvor har været i startopstillingen i flere kampe i træk. Jeg har også været Man of the Match en enkelt gang, i kampen mod Marienlyst på udebane, som vi desværre tabte.
Hvordan er det så at komme tilbage til de andre i truppen, efter at have været til landsholdssamling? Man giver ikke lige en omgang proteindrik til de andre på 1. senior?
– Hahaha, nej, det gjorde jeg ikke, måske fordi jeg havde skelet til Heimer, og han gjorde det heller ikke.
– Det er selvfølgelig altid dejligt at komme tilbage, man bliver modtaget med god gejst, fordi der er et fantastisk sammenhold i truppen.
– Vi har en rigtig god kombination af unge og lidt ældre spillere, og der er super god stemning, fordi alle folk snakker sammen.
Og det er uanset om man er 17 som dig, eller 51 som Olcay?
– Ahhh, han er trods alt kun i 30’erne … Men ja, vi har det godt sammen, allesammen.
Du er jo en ret aggressiv spiller som bruger noget fysik og nogle solide tacklinger, bla. som set mod Fremad Amager, hvor du laver nogle store frispark, som man kunne høre helt ovre på Stafetten?
– Haha, jeg har altid været vant til at spille med en årgang over mig, helt nede fra U13, så jeg har været vant til at skulle møde nogle, som var fysisk stærkere end mig, og det er også det spil der ligger til mig, at skulle tackle igennem og bryde modstandernes spil. Jeg skal sætte mig i respekt på den måde, og sørge for at de slet ikke tør at komme i nærheden.
Så du tør godt at give sådan en som Jens Riis en lammer på skulderen? Han er jo også ret godt bygget.
– Ja, Riis er solidt bygget, men jeg er overhovedet ikke bange for at gå ind i nærkampe, ligegyldigt om de vejer 100 kg eller er større end mig, det generer mig ikke.
– Jeg giver den også gas til træning, for man skal jo træne som om det var kamp, og det er en del af mit spil, som jeg ikke piller ud.
– Min største force er nærkampe, og så er jeg efterhånden også god på bolden og har et fint blik for spillet.
Lige præcis det med blikket for spillet er vel noget af det sværeste at træne?
– Det hænger selvfølgelig sammen med at man kender sine medspillere og deres løb, så i takt med at jeg træner med de samme og spiller mere, så bliver mit overblik selvfølgelig også trænet.
Hvad synes du, at du skal forbedre for at blive endnu bedre, end du er lige nu?
– Uha, jeg skal arbejde med mange ting. Min hurtighed, at spille hurtigere, at arbejde med bolden i pressede situationer, min én-mod-én defensiv, ja, der er en del ting.
Du har spillet lidt forskellige pladser her i halvsæsonen, bla. højre midt, defensiv midt, og i midterforsvaret – hvor ser du dig selv spille bedst?
– Jeg ser nok mig selv mest som en 6’er, men jeg har spillet midterforsvarer i en stor del af min opvækst, så det generer mig slet ikke og jeg kunne godt se mig selv spille den plads i fremtiden. Men det vigtigste for mig er spilletid, så jeg spiller præcis dér, hvor Rudi synes at jeg er bedst. Og det er ikke engang noget jeg siger, fordi ‘det skal man’ sige’, jeg mener det.
– Man ser et Esbjergtalent (Lasse Sørensen, U17-spiller) blive solgt til Stoke, man hører om f.eks Gonzalo Jørgensen i Atletico. Der er forskellige talenter, som havner i The Championship eller i hollandske og tyske klubber, og der er et par af vores unge talenter, som har været til prøvetræninger i Superligaklubber. Hvad tænker du selv om, at der måske sidder en scout på tribunen og tænker at ham Andreas vist da er meget god med en bold?
– Jeg prøver på ikke at fokusere på det, og i stedet bare gøre mit bedste til træning og kamp. Man ved da godt at der er folk til kampene, som kigger på én, men jeg tænker ikke på det til dagligt.
– Det er da ikke udelukket, at der kommer en udenlandsk klub og snakker med én, men jeg tror at et naturligt skridt vil være en Superligaklub. Det allervigtigste for mig er at det er en klub, som passer til mig, og at jeg kan få en masse spilletid, så jeg udvikler mig. De skal tro på mig. Men nu må vi se, hvad der skal ske. Jeg har ikke travlt.
Dine forældre må have brugt en del tid på at fragte dig og dine brødre rundt til træning og kamp?
– Det var mere da jeg var lidt yngre, men ja, der er blevet lagt mange timer i at køre mig til stævner og vaske mine sure sokker og den slags.
Og når du så får den helt store kontrakt, så kommer far og mor med regningen for alle de år, og mener at der liiiiige er noget I skal snakke om …
– Haha, jeg kan godt være lidt strid mod dem ind imellem, men jeg prøver at gøre det godt igen. Og jeg sætter selvfølgelig pris på de støtter mig så meget som de gør, selvom jeg ikke altid viser det.
Hvad med Frank, han må vel nærmest være en slags reservefar for de unge i truppen?
Andreas Kaltoft. Foto: Christian Midtgaard.
– Ja, jeg har et rigtig godt forhold til Frank, for han er super god til at komme og snakke, og det føles i virkeligheden som om jeg har kendt ham i meget længere tid. Han er god til at holde kontakten med spillerne, og han er vellidt af alle, fordi han grundlæggende er super flink.
Spiller de gamle spillere, som nu er i trænerrollen, nogensinde med i øvelserne? Sådan en som Høeghen er jo stadig en fremragende boldspiller?
– Ja, de har spillet med en gang eller to, og som regel så sætter Rudi sig selv på toppen og mener, at han lige skal vise Olcay og de andre angribere, hvordan man sparker den ind. Og det har han også vist dem, så jeg tror Olle skal være glad for, at Rudi har lagt støvlerne på hylden, for ellers havde han nok mistet sin plads … Haha …
– Philip spiller også med som defensiv midt, og ham kigger jeg meget på, fordi han spiller samme plads, som jeg gør, og ham har jeg også lært utrolig meget af. Han kommer altid med gode råd.
Når I er på awayture, er der så faste pladser i bussen til de unge?
– Vi sætter os som regel bagerst, så vi kan høre lidt musik i fred og ro og ikke høre på Heister, Olle og Ronni diskutere pensionsplaner og gigtproblemer.
Du har jo indtil sidste år spillet på u/19, så du kender de fleste af de spillere ret godt – er der nogle af dem, som du synes at vi skal holde særligt øje med?
– Ja, der er en Jonas Berg, som spiller højre back og som også sad på bænken i en enkel kamp, så er der også en Jack Wander, som banker mål ind lige for tiden, en Marcus Rygaard som også er farlig foran kassen og en Adam Jørgensen, som er en klippe af en midterforsvarer. Så ja, det er en del.
Inden Frem-kampen havde vi en målscore på 13-13, dvs. et bundsolidt forsvar og en fremragende målmandsduo. Der mangler til gengæld lidt på den offensive konto?
– Ja, sidste sæson havde vi en lidt mere defensivt orienteret træner, og vi har jo ikke haft ret lang tid i opstarten med Rudi, men det skal nok blive bedre. Vi har en del spillere, som kan byde ind med mål, men vi har lige manglet det allersidste. Vi har sådan set haft chancerne til mål i hver kamp, men det er rigtigt, at vi mangler lidt kynisme, og det er jeg overbevist om at vi kan træne os til i løbet af vinterpausen.
Du lyder ikke så bekymret over det?
– Nej, slet ikke. Vi har blandt andet en masse gode kantspillere, og en gammel målræv i form af Olcay, og til træning ser de folk altså rigtigt skarpe ud, så jeg er sikker på at vi nok skal se en masse mål i foråret.
Hvem satser du på, bliver topscorer?
– Udover Olle, som selvfølgelig altid scorer mange mål, så tror jeg virkeligt at Drost kunne drille ham som topscorer, og få sit målgennembrud. Jeg ser ham mest som venstre kant, så han kan få udnyttet sine én-mod-én kompetencer, og bruge sin speed og sine hurtige fødder til at splitte modstanderne fra hinanden.
– Sebastian er blevet sat over et halvt år tilbage i sin udvikling, men nu er han begyndt at træne med truppen, og hvis han kan komme tilbage på samme niveau og udnytte sit talent og sit stemhårde arbejde, så tror jeg også på at han kan blande sig på den liste.
I er altid gode til at rose jeres medspillere, men hvem er den bedste modspiller, du har stået overfor?
– Ahh, den er svær, men jeg tror at jeg siger … Jacob Bruun fra Dortmund, som også er blevet udtaget til U19. Han spiller offensiv kant, og han er godt nok dygtig.
Hvem er så den bedste 1. holdstruppen?
– Ja, nu skal jeg passe på, for ellers ender jeg under den kolde bruser. Der er mange gode spillere i truppen, men sådan en som Olle er fantastisk. Han er god til at guide de unge og man er aldrig i tvivl om hvad han mener. Hvis man laver fejl, så får hele stadion det at vide …
– Heister i forsvaret er også dejlig at have, han får det hele dirigeret rundt dernede.
– Så hvis jeg skulle sætte en spiller sammen, ville jeg tage Olle førsteberøring og hans ok venstrefod, Heisters rutine og ro, Drosts hurtighed og udfordringer, og Dannys overblik.
– Og Måske Mads Nielsens lår og Jens Riis’ overkrop, haha.
Her til foråret skal vi spille i nedrykningsspillet?
– Ja, det er selvfølgelig rigtigt ærgerligt, men jeg føler ikke at der er grund til at være bekymrede med det hold vi har. Der skal selvfølgelig altid arbejdes benhårdt, men vi har vist at vi har et højt topniveau, så, hvis vi får fjernet vores udfald og personlige fejl, og sørger for at bakke hinanden op, så alle er klar, så tror jeg på at vi kan spille op med de bedste.
– Alle i truppen har et ret højt topniveau, så vi skal bare blive mere stabile og holde koncentrationen gennem en hel kamp, så skal det nok blive et godt forår.
Kalle, en fornøjelse at høre din mening, tusind tak!
