Vælg en side

I vinterpausen 2013/14 måtte Philip Bank forlade førsteholdstruppen, da han ikke kunne kombinere arbejde og træning. Heldigvis for B.93 har han nu fået nogle arbejdstider, der tillader ham at træne for fuld kraft igen, så vi atter kan få gavn af den nu 34-årige spiller, der både kan spille i midterforsvaret og agere nærkampsstærk og forudseende oprydder på den defensive midtbane.

“Endnu er jeg ikke i kampform, men jeg håber at komme i ordentlig form, så jeg ikke kun kan nyde at være en del af det gode kammeratskab i truppen, men også kan bidrage med noget på banen,” sagde han efter torsdagens træning.

Velkommen tilbage til klubben til den sympatiske spiller, der med sin store rutine kan vise sig værdifuld for B.93 i forårssæsonens sidste afgørende kampe.

P.S. Som du måske har set, har fanklubben allerede forlængst luret tilgangen og fortalt om det på facebook.com/b93fan. Følg fanklubben på facebook og få daglige interessante opdateringer om Divisionsholdet.

Update 14. maj 2015: Se Philips profil her på b93prof.dk.

Billede af Phillip Bank

Philip_Bank

Philip Bank i omklædningsrummet. Foto: Martin Heisterberg.