Vælg en side

Siden efteråret har vi fået tilgang af offensivspilleren Niclas Rønne, der allerede i træningskampene har vist, at han vil blive en gevinst for holdet. Niclas er kommet til B.93 fra Landskrona BoIS i den svenske Superettan.

Ny i truppen er også Anders Hakala, som er 23 år og en alsidig spiller med en fortid i Sønderjyske og århusianske Fuglebakken. Anders Hakala spillede som helt ung i Sønderjyske, hvor han også var i superligatruppen i en periode, men uden at det lykkedes ham at spille sig til en fuldtidskontrakt. I stedet flyttede han til Århus, hvor han spillede i Fuglebakken i Jyllandsserien. Skiftet betød også, at Anders Hakala blev omskolet fra at være forsvarsspiller til at være angriber, og han var således i en periode topscorer i Fuglebakken. Anders Hakala har været med i flere træningskampe for B.93, hvor han har spillet på midtbanen.

"Bagerst

Bagerst f.v.: Danny Mirabel, Frederik Bülow, Markus Leding, Oliver Drost, Jason Svensson, Anders Hakala, Simon Carstensen og Thomas Høegh.Midten f.v.: Mads Mazanti Jensen (holdleder), Villads Knudsen (fysioterapeut), Nicolas Nielsen (målmandstræner), Mads Heidelbach Hansen, Morten Levinsen, Victor Johannessen, Martin Heisterberg, Marco Holst, Andreas Kaltoft, Nicolas Rønne, Jonas Lorentzen, Giuseppe Favasuli (cheftræner) og Morten Hostrup (assistenttræner).
Forrest f.v.: Nico Jørgensen, Nicolai Olsen, Ilir Memeti, Ronni Raun, Frederik Bruhn, Bjørn Zabell, Sebastian Czajkowski og Olcay Senoglu.
Fraværende: Anders Dahl Simonsen (langtidsskadet) og fysioterapeuterne Mark Strøm og Eric Børgesen.
Foto: Christian Midtgaard. Se tryk-version af billedet.

Forsvarsspilleren Victor Johannessen er tilbage i truppen efter et halvt års ophold i USA, og endelig er midtbanespilleren Ilir Mehmeti tilbage i B.93, hvor han spillede som ungdomsspiller.

Glædeligt er det også, at venstre back Jonas Lorentzen nu er i gang igen efter et års pause på grund af en korsbåndsskade.

Utradtionelt holdbillede, v1. Foto: Christian Midtgaard.

Utradtionelt holdbillede, v1. Foto: Christian Midtgaard. Se tryk-version af billedet.

De dygtige trænere i B.93’s ungdomsafdeling fortsætter med at levere dygtige spillere til 1. senior. Andreas Kaltoft og Nicolai Olsen, der begge fik debut sidste efterår, vil således også være en del af truppen.

Blandt de triste nyheder er, at vores rutinerede midtbanespiller Anders Dahl Simonsen er ude med en alvorlig skade. I træningskampen mod B1908 rev han et korsbånd over, så Anders må imødese en pause på et års tid. Anfører Thomas Høegh er desværre også ude med en rygskade.

Holdet har som forberedelse til sæsonen spillet syv træningskampe, hvoraf tre er vundet, tre er spillet uafgjort og en er tabt. Men nu gælder det turneringen, hvor første kamp spilles søndag den 29. marts kl. 13.00 i Espelunden. Skærtorsdag, 2. april kl. 15.00 spilles første hjemmekamp på Østerbro Stadion mod B1908.

Utradtionelt holdbillede, v1. Foto: Christian Midtgaard.

Utradtionelt holdbillede, v2. Foto: Christian Midtgaard. Se tryk-version af billedet.

B.93 håber, at klubbens medlemmer, tilhængere og borgerne på Østerbro vil møde op til kampene og sikre en solid opbakning til den gamle traditionsrige Østerbroklub.

Trup-præsentation og opdaterede spillernumre på b93prof.dk

Vi mangler nu kun et portrætfoto af Anders Hakala, som vi håber at fange på et senere tidspunkt. Og vi er ved at måle højden på alle spillere, så det også kan blive dokumenteret sammen med korrekte karriere-beskrivelser etc. for alle spillere i truppen.

Se hele truppen med opdaterede spillernumre her.
Se trænerstaben.