Vælg en side

Brønshøj – B.93 1-1 (0-1)

0-1 Olcay Senoglu (15′)
1-1 Mikkel Nøhr Christensen (77′)

Kunstgræsbanen ved Tingbjerg Idrætspark.
Ca. 50 tilskuere.

Træningskampen i Brønshøj var blevet flyttet til lørdag i sidste øjeblik, hvorfor mange B.93-stamspillere måtte melde fra. Hjemmeholdet havde derimod en hel del stamspillere fra deres førstedivisionshold med fra start, så det lignede umiddelbart en ulige kamp.

Ikke desto mindre bed et B.93-hold med tre U19-spillere og en meget alternativ startformation godt fra sig. Olcay Senoglu udnyttede et forsvarskoks til at bringe B.93 i front. Først sent i kampen kom Mikkel Nøhr Christensens udligning i en situation, hvor Frederik Bruhn og flere med ham følte, at der blev begået frispark mod ham inden scoringen.

Alt i alt var det dog ikke urimeligt, at hvepsene fik udlignet, for de havde overvægt af spil og chancer kampen igennem. Men det reservespækkede B.93-mandskab fik med stor taktisk disciplin og god indstilling leveret en opløftende indsats på denne kolde lørdag i Tingbjerg.

Holdet på banen

Frederik Bruhn

Jason Svensson
Morten Levinsen (ud 36′)
Jonas Bæk (ud 46′)
Nicolai Olsen

Andreas Kaltoft
Ilir Mehmeti

Oliver Drost
Danny Mirabel
Markus Rygaard

Olcay Senoglu

På bænken

Thomas Høegh (ind 36′)
Marco Holst (ind 46′)

Se B.93 TV fra kampen.

Kampreferat v) Mads Mazanti.