Vælg en side

1. Kvindesenior har i forårets vigtige sæson i Kvalifikationsrækken ønsket primært at spille på stadionbaner.

Sportsligt giver det en ekstra dimension at spille på stadionbaner, hvilket er baggrunden for primært at flytte kampene fra Svanemølleanlægget i denne sæson. Alle kampene spilles dog ikke på Østerbro Stadion.

1. Kvindesenior spiller sin første kamp på lørdag 1. april 2023 mod Næstved HG hjemme på Svanemølleanlægget.

Resten af kampprogrammet er ved at falde på plads. To spillesteder til hjemmekampene mod Odense Q lørdag 22. april og AaB lørdag 20. maj mangler at blive endeligt afklaret.

De københavnske stadions, som holdet har mulighed for at spille på er knyttet til lokale herrehold, som alle er med i slutspillet i enten 2. eller 3. division. Og derfor ved vi først når kampprogrammet for slutspillet er klar cirka medio april på hvilke stadions 1. Kvindesenior kan spille de to kampe på.

1. Kvindesenior lægger som nævnt ud lørdag 1. april kl. 14.00 mod Næstved HG hjemme på Svanemølleanlægget.

Lørdag 29. april kl. 14.00 venter et brag mod AGF på Østerbro Stadion. En kamp, der er udset som Super Match af Kvindedivisionsforeningen – og som vi håber kan trække mange tilskuere til Østerbro Stadion.

Lørdag 10. juni afslutter 1. Kvindesenior forårets spændende sæson i Kvalifikationsligaen med Slaget om København mod Sundby Bk. Det opgør spilles også i Tingbjerg Idrætspark.

Se hele kampprogrammet.

Topfoto: Christian Midtgaard.