Bedre relationer at spore i dagens testkamp, som Lúcia Leila José Moçambique afgjorde til 1. Kvindeseniors fordel.
Cheftræner Rasmus Good har gjort sig nogle tanker op opgøret.
Næstved HG – B.93 0-1 (0-0)
0-1 Målscorer: Lúcia Leila José Moçambique (60′)
Maglemølle Storhallen
Tilskuertallet ikke noteret, webred.
– Næstved er en modstander som er supergodt organiseret defensivt og meget afklarede offensivt på hvad de vil. De har meget tydelige mønstre og er gode til det de gør.
– På standardsituationer er de livsfarlige, så man skal præstere på et meget højt niveau for at stoppe dem der og i dag lykkedes vi rigtig godt med den del. Det var et kæmpe forbedringspunkt fra sidste uge, hvor vi lukkede fire mål ind på standardsituationer.
– I dag formår vi også at score på et hjørnespark, som jeg også tror bliver afgørende når vi rammer Kvalifikationsligaen.
– I denne kamp havde vi meget mere kontrol og fik øvet os meget på at organisere os på modstanderens halvdel og på at stoppe kontra angreb. Næstved er et af de bedste hold i Kvalifikationsligaen på kontra, så de giver virkelig god træning til os, fordi vi ved de straffer os når vi ikke gør det ordentligt.
– Vores pres var mere afklaret og vores relationer så bedre ud. Vi begynder lige så stille at forstå hinanden bedre. Vi skal være mere tålmodige og have endnu mere målrettet opbygning.
– Ikke mere direkte, men mere målrettet, i forhold til hvilke rum vi vil skabe og udnytte, samt hvordan vi vil tvinge modstanderne til at bevæge sig. Men det kommer efter vi får spillet en del kampe sammen.
– I dag var det bare skønt at se os være bedre og mere afklarede og naturligvis vinde årets første kamp. Det er den hurtigste måde at bygge selvtillid på.
– Nu har vi BSF i næste kamp, hvor vi regner med at relationerne er endnu mere på plads og at vi kan udvikle os yderligere. De har fået samlet et rigtig godt hold, så jeg tror det bliver en god kamp for os og de er nok efterhånden for gode til 2. division.
Holdet på banen
Vanessa Karungi (ud 45′)
Helena Pedersen (ud 60′)
Freja Lähteenmäki (ud 60′)
Sara Grønhøj (ud 60′)
Julie Hemmingsen (ud 60′)
Filippa Høgild (ud 60′)
Josephine Visted Nielsen (ud 60′)
Mille Bech (ud 60′)
Frederikke Benfeldt (ud 60′)
Kristina Andersen (ud 60′)
Lúcia Leila José Moçambique (ud 60′)
På bænken
Signe Munk (ind 45′)
Kristine C. Lindgaard (ind 60′)
Emma Holmskov (ind 60′)
Maria Slott (ind 60′)
Freja Marie Pedersen (ind 60′)
Signe Mertins (ind 60′)
Josefine Funch (ind 60′)
Frederikke Troldborg (ind 60′)
Jeanne Studsgård (ind 60′)
Jazmin Issa Scultz-Petersen (ind 60′)
Rebeka Winter (ind 60′)
B.93 TV: Highlights
Topfoto af Kristine C. Lindgaard, der dribler mellem to Næstved HG spillere: Sara Boufercha Larsen.
Kampreferat af Rasmus Good.