Vælg en side

Vi er glade for at se, at en af klubbens talentfulde tidligere ungdomsspillere tager endnu et spænende skridt i karrieren med sit skifte fra OB til Silkeborg IF.

Den tidligere B.93 ungdomsspiller Robin Østrøm har gjort det fortrinligt for OB. Og nu er han skiftet til Søhøjlandet i Silkeborg på en aftale til udgangen af 2026.

Robin Østrøm kom til OB i januar 2020. Indtil da havde han spillet alle 90 minutter i en pokalkamp for 1. Herresenior, da holdet overraskende måtte se sig slået af Bk. Union i august 2019. Robin Østrøm kom til B.93 som U15 spiller og var allerede som 15-årig anfører på U17 holdet. B.93 skrev kontakt med Robin i juni 2018.

Robin Østrøm og bestyrelsesformand i B.93 Kontrakt Fodbold ApS Lars Lüthjohan Jensen trykker hånd på aftalen med Robin i juni 2018.

Sportsdirektør Martin Møller Jensen har fulgt Robin Østrøm fra begyndelsen af hans B.93 karriere, og var med omkring forhandlingerne om at sælge Robin Østrøm til OB. Nuværende transitionstræner Lasse Frølund har også haft glæden af at træne Robin. Og pudsigt nok var det B.93’s nuværende cheftræner Kim Engstrøm, der i sin tid var med til at scoute Robin Østrøm i sin tidligere rolle i det fynske.

Vi har talt med Robin Østrøm om hans tid i B.93, som han husker tilbage på med glæde.

Robin Østrøm udtaler

– Jeg kom til B.93 som U15 spiller. Indtil da havde jeg spillet i AB Tårnby. Jeg husker, at det var noget nyt at have længere til træning end før, hvor jeg bare cyklede.

– Jeg udviklede mit spil meget i klubben. Jeg kunne virkelig godt lide den kultur og den type spillere, der var i B.93. Det passede godt til den spiller jeg var. Det miljø der var omkring træningen og ideen bag spillefilosofien om altid gerne at være boldbesiddende og spille offensivt tiltalte mig utroligt meget.

– Det var også en fordel for mig med det koncept som klubben har med ofte at bringe unge spillere videre til af prøve sig at på 1. Herresenior.

– Jeg husker også vi havde en rigtig godt kammeratskab på holdene og holdt sammen også efter træning og kamp. Uanset hvor man kom fra var der altid noget at lave.

– Min tid i klubben sluttede så, da jeg som U19 spiller kom til OB, hvor Kim Engstrøm var træner. Men jeg vil altid tænke tilbage på tiden på Østerbro med stor glæde.

Alle i klubben ønsker Robin held og lykke videre og karrieren og glæder sig til at følge ham for det aktuelt særdeles sprudlende Silkeborg-mandskab i Superligaen.

Interview v) Klaus B. Johansen.
Topfoto og portrætfoto af Robin Østrøm: B.93 arkiv. Supplerende foto af Robin Østrøm og Lars Lüthjohan Jensen: B.93 arkiv.