Vælg en side

Status for vores 1. Herresenior forud for slutspillet, der følger efter lørdagens kamp mod Aarhus Fremad.

Vi har samlet de vigtigste informationer. Mere følger naturligvis, når kampprogrammet og modstanderne er endeligt på plads.

B.93

  • … afslutter grundspillet på lørdag. Der har alle rækkens 12 hold mødt de øvrige på hjemmebane og på udebane (22 spillerunder)
  • … er placeret i oprykningspillet, uanset resultat på lørdag, eftersom vi med 32 point ikke kan indhentes i Grundspillet (der er en runde tilbage og der er nok “luft” til holdene under)
  • … ender på en 3. plads, hvis vi opnår flere point i spillerunden end Thisted. Det er vores gode målscore (35-31) der giver os den fordel, alle andre udfald placerer os på en 4. plads.

Thisted har 34 point og en målscore på 29-28. De møder FA 2000 ude samtidig. Hele spillerunden afvikles samtidig.

I oprykningsspillet spiller holdene én kamp på hjemmebane og én kamp på udebane mod hinanden (10 spillerunder). De seks hold tager alle optjente point og målscoren fra grundspillets 22 kampe med over i oprykningsspillet.

B.93 skal møde Thisted ude i første kamp i oprykningsspillet. Kampen spilles Langfredag 15. april. Spilletidspunktet er ikke endeligt bekræftet endnu. Tjek klubbens hjemmeside og sociale medier som opdateres, så snart vi har alle detaljer.

Efter afslutningen på de 10 kampe i oprykningsspillet (dvs. i alt 32 spillerunder) rykker nr. 1 og 2 direkte op i NordicBet Ligaen.

Bonusinfo

I puljen, som spiller om forbliven i 2. division, spiller holdene én kamp på hjemmebane og én kamp på udebane mod hinanden (10 spillerunder). De seks hold tager alle optjente point og målscoren fra Grundspillets 22 kampe med over i denne pulje.

Efter afslutningen på de 10 kampe i puljen (32. spillerunde) rykker nr. fem og seks og (2. divisions nr. 11 og 12) direkte ned i 3. division.

Skrevet af Claus Vandborg.
Topfoto: Christian Midtgaard